Hypnotisk og psykedelisk ørkenrock fra Mali
Tamikrest er et af de førende navne inden for moderne tuareg-rock. Bandet blev dannet i 2006 i Tinzawaten på grænsen mellem Algeriet og Mali og forener traditionel tuareg-musik med psykedelisk rock, blues og reggae.
Med rødder i Sahara og inspiration fra blandt andre Tinariwen, Pink Floyd og Bob Marley skaber Tamikrest en intens og hypnotisk lyd, båret af medrivende guitarer, tranceagtige rytmer og poetiske tekster. Musikken afspejler tuaregfolkets identitet og kamp for frihed og anerkendelse.
Bandet har udgivet flere anmelderroste albums, heriblandt Chatma (2013), der hylder sahariske kvinder og modtog Songlines-prisen for årets bedste album.
Det er dog især live, at Tamikrest folder sig ud – med en kraftfuld blanding af psykedeliske lydlandskaber, ørkenblues og rå rockenergi.
Besætning: Ousmane Ag Mossa (vokal og guitar), Paul Salvagnac (guitar), Cheikh Ag Tiglia (bas og kor), Cédric Momo Maurel (trommer og percussion) og Faris Hamidou (djembe og kor).
Følg Tamikrest på:
Hold dig opdateret på koncerten i Facebook-begivenheden.
FAQ
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på ticketmaster.dk for at se dine billetter.
Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsale på Kalkværksvej 13, Sydhavnen, Aarhus C.
Koncerten er med ståpladser.