



















































KALENDER
TRAIN LIVE•TRAIN NATKLUB•

29. jan / Information om gældende Covid-19-restriktioner
Grundet de nyeste forlængelser af coronarestriktioner er Train lukket til og med d. 7. februar 2021.
Det betyder, at koncerterne på Train fra d. 9. december 2020 til og med d. 7. februar 2021 er aflyst eller flyttet til en ny dato.
Vi melder hurtigst muligt ud, hvad status er på hver enkelt af koncerterne. Hold derfor godt øje med train.dk og de enkelte Facebook-begivenheder, hvor vi opdaterer løbende.
Hvis du har billet til en af de berørte koncerter, får du hurtigst muligt en mail fra Ticketmaster med information om, hvordan de nye restriktioner påvirker din billet. Vi arbejder på højtryk for at finde de bedste løsninger, og vi håber på jeres forståelse og tålmodighed i denne tid.
Pas på hinanden og jer selv derude!
BEHOLD DIN BILLET
Hele musikbranchen er berørt af Covid-19-situationen. Vi vil opfordre alle til at beholde sin billet til flyttede koncerter. På den måde er du med til at give spillesteder, festivaler og artister et tiltrængt skulderklap i en svær tid.
Hold øje med din mail, da alle billetkøbere vil få direkte besked via mail fra Ticketmaster, når der sker ændringer for en koncert. Vi opdaterer også løbende her på train.dk og i de enkelte Facebook-begivenheder.
Vi arbejder på højtryk for at få hele puslespillet til at gå op. Vi beder om forståelse for og tålmodighed med os i denne tid.
HANS PHILIP 09.12.20 - Aflyst
Alle købte billetter bliver automatisk refunderet.
THE SANDMEN 10.12.20 - Flyttet til ny dato: TORSDAG D. 1. APRIL 2021
Alle købte billetter gælder fortsat til den nye dato.
Refunderingsfrist: Kontakt Ticketmasters kundeservice inden d. 22. december kl. 12.00.
JOYCE 11.12.20 - Flyttet til ny dato: LØRDAG D. 13. FEBRUAR 2021
Alle købte billetter gælder fortsat til den nye dato.
Refunderingsfrist: Kontakt Ticketmasters kundeservice inden d. 22. december kl. 12.00.
TESSA 18.12.20 - Aflyst
Alle købte billetter bliver automatisk refunderet.
JJ PAULO M.FL. 19.12.20 - Flyttet til ny dato: LØRDAG D. 27. FEBRUAR 2021
Alle købte billetter gælder fortsat til den nye dato.
Refunderingsfrist: Kontakt Ticketmasters kundeservice inden d. 4. januar kl. 12.00.
CÆCILIE NORBY 20.12.20 - Aflyst
Alle købte billetter bliver automatisk refunderet.
DYLAN 80 15.01.21 - Flyttet til ny dato: FREDAG D. 14. JANUAR 2022
Alle købte billetter gælder fortsat til den nye dato.
Refunderingsfrist: Kontakt Ticketmasters kundeservice inden d. 29. januar 2021 kl. 12.00.
DYLAN 80 16.01.21 - Flyttet til ny dato: LØRDAG D. 15. JANUAR 2022
Alle købte billetter gælder fortsat til den nye dato.
Refunderingsfrist: Kontakt Ticketmasters kundeservice inden d. 29. januar 2021 kl. 12.00.
WHEN SAINTS GO MACHINE 21.01.21 - Flyttet til ny dato: LØRDAG D. 15. MAJ 2021
Alle købte billetter gælder fortsat til den nye dato.
Refunderingsfrist: Kontakt Ticketmasters kundeservice inden d. 22. januar 2021 kl. 12.00.
MYTHIC SUNSHIP 22.01.21 - Flyttet til ny dato: LØRDAG D. 29. MAJ
Alle købte billetter gælder også til den nye dato.
Refunderingsfrist: Kontakt Ticketmasters kundeservice inden d. 1. FEBRUAR kl. 12.00.
SCARLET PLEASURE 23.01.21 - Aflyst
Alle købte billetter bliver automatisk refunderet.
SCARLET PLEASURE 24.01.21 - Aflyst
Alle købte billetter bliver automatisk refunderet.
DOPHA 27.01.21 - Flyttet til ny dato: FREDAG D. 30. APRIL 2021
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Refunderingsfrist: Kontakt Ticketmasters kundeservice inden d. 1. februar 2021 kl. 12.00.
HYMNS FROM NINEVEH 29.01.21 - Flyttet til ny dato: MANDAG D. 19. APRIL 2021
Alle købte billetter gælder fortsat til den nye dato.
Refunderingsfrist: Kontakt Ticketmasters kundeservice inden d. 10. februar 2021 kl. 12.00.
PATINA 04.02.21 - Flyttet til ny dato: TORSDAG D. 6. MAJ 2021
Alle købte billetter gælder fortsat til den nye dato.
Refunderingsfrist: Refundering kan ske indtil d. 8. februar. Tjek din mail for mere information.
MISPYRMING + NADRA 05.02.21 - Afventer
THE AWESOME WELLES 06.02.21 - Afventer
MICHAEL FALCH & DÉT BAND 12.02.21 - Flyttet til ny dato: FREDAG D. 10. DECEMBER 2021.
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 1. FEBRUAR kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice.

06. feb / THE AWESOME WELLES
Efter den pludselige forsvinden og blot en enkelt, udsolgt koncert siden 2016 vender The Awesome Welles tilbage med tre koncerter og nyt udspil til foråret.
"... The Awesome Welles tilbage som en dyster fugl Fønix. ...det er mørkt og melankolsk, renset for klynk, og et virkelig stærkt comeback." (GAFFA, 5/6)
Og nu tyder det på, at der er hold i tilbagevenden for det alternative rockband, der i første omgang rammer byerne København, Aarhus og Odense med deres autentiske og eksplosive liveshows.
Koncerten er med unummererede siddepladser.

13. feb / JOYCE
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 22. DECEMBER kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice.
________________________________
2020 har været Joyce’s gennembrudsår. Bandet har udgivet det anmelderroste debutalbum ’Formskifter’, været i heftig rotation på dansk radio, spillet udsolgte koncerter og har været med i en række TV-shows, bl.a. med en nominering og optræden ved P3 Guld. Nu annoncerer bandet tre eksklusive koncerter, som bliver kulminationen på et stort år.
Joyce har bevist, at de er kommet for at blive. De har netop afsluttet deres første Danmarksturné med en lang række udsolgte koncerter bl.a. i Aarhus og København. Fans af Joyce skal dog ikke vente længe med at se dem igen, da bandet simpelthen har lyst til at spille mere. Joyce annoncerer derfor tre eksklusive koncerter, hvor de besøger Train i Aarhus d. 11. december og Pumpehuset d. 17 og 18. december.
Tilbage i januar udgav Joyce P3’s Uundgåelige singlen ’Djævlen’, som blev startskuddet på det, der skulle gå hen og blive deres gennembrudsår. Med den efterfølgende single ’Formskifter’ begyndte det for alvor at tage fart, hvor både P3 og P6 Beat har haft sangen i heftig rotation. Derudover har Joyce spillet til en række TV-shows, som bl.a. Københavns Lufthavn på DR, Roskilde Festival på DR2 og til P3 Guld forleden. Bandet annoncerer nu tre eksklusive koncerter for at imødekomme den store efterspørgsel fra sine fans. Bandet ønsker at afslutte året med manér og udtaler:
‘2020 for os har været starten på vores drøm! Vi er så taknemmelige for alt den kærlighed vi har fået, og det vil vi gerne gengælde. Vi runder derfor året af med tre eksklusive shows, hvor vi giver den årets sidste tryk!’
Det anmelderroste debutalbum ’Formskifter’ fik rigtigefine ord med på vejen og blev bl.a. tildelt en foreløbig plads på listen over årets bedste rockudgivelser af Jyllands-Posten.
’Joyce udgiver samtidig debutalbummet ’Formskifter’, hvis kvaliteter er af så indlysende karakter, at det bør tildeles en foreløbig plads på listen over årets bedste rockudgivelser’ Jyllands-Posten – 5/6 stjerner.
’Joyce debutplade ’Formskifter’ efterlever sin titel og cementerer sig som en montage i rock anno 2020. De rusker op i forestillingen om, hvordan en form bør være fast og beviser, at det uperfekte godt kan være perfekt’ GAFFA – 4/6 stjerner.
’Det er svært at forestille sig en verden, hvor Joyce ikke bliver en institution i dansk rock.’ Soundvenue – 5/6 stjerner.
Publikum og fans af Joyce skal skynde sig, hvis de vil opleve det energiske band slutte det vilde år med et brag, da der kun er et begrænset antal billetter i salg.
Koncerten er med unummererede siddepladser. Se gældende retningslinjer på Train her.

18. feb / SILAS BJERREGAARD
Én af Danmarks største stemmer og bedste fortolkere spiller 4 eksklusive koncerter til februar 2021 med fokus på nærværet og fortællingen. Tidligere forsanger i det anmelderroste band Turboweekend, Silas Bjerregaard, udsendte i februar sin første ep i eget navn med titlen Skygger For Solen, som Gaffa kaldte en "Solid debut".
Koncerten er med unummererede siddepladser.

19. feb / GURLI OCTAVIA + RIGMOR
To, forskellige, men ligesindede artister tager i februar rundt i Danmark og inviterer indenfor til en varm og hyggelig aften. Gurli Octavia og Rigmor synger på henholdsvis engelsk og dansk, men de har begge rødder i Aarhus og har fødderne solidt plantet i musikken.
GURLI OCTAVIA er efterhånden en erfaren kunstner. Hun har tidligere udgivet tre EP’er, hvoraf den første, ‘Philophobia’, udkom i 2017. Her finder man blandt andet sangen ‘Winter Arrived’, som især var med til at skabe et navn og en fanbase for Gurli Octavias akustiske, guitarbårede musikunivers. Siden kom ‘Lunacy’, også i 2017, og derefter ‘Metanoia’ i 2019. Begge med samme inderlige, akustiske og organiske lyd. Gurli Octavia er desuden en velbevandret live-artist, og hun har blandt andet spillet på Roskilde Festival i 2018 samt adskillige shows rundt omkring i Danmark med hendes band.
På det sidste er noget ny dog under opsejling for Gurli Octavia. Det startede med singlen ‘Drinks’, som blev udgivet d. 13. marts, og blev udbygget med ‘We Leave The Night Young’ fra d. 11. september. Begge singler der er blevet taget rigtig godt imod og som leder lytteren hen til albummet og nye ting. Det nye album er ude i starten 2021 og omfatter flere ting, men kan beskrives med et enkelt ord: Frigørelse. Frigørelse både i valget af sange på albummet og i produktionen af sangene, men mest af alt en frigørelse fra andre folks holdninger i forhold til Gurli Octavia som person og som kunstner og vigtigheden i at vælge selv.
Rigmor udgav i august 2019 debutsinglen ”Træ”, der blandt andet fik airplay på P6. Senere i august måned spillede de på Uhørt Festival på Vesterbro, hvor musikbloggen Undertoner udråbte dem til Årets Koncert. D. 6. marts 2020 udkom ”Rebel” – EP’en der samler de foregående singler.
Rigmor befinder sig i et spændingsfelt mellem det blide og det støjende. Musikken har adopteret Strunges maniodepressive sind, og deres insisterende sceneoptræden vil efterlade dig i et potpourri af nervøs og chokeret forløsning. Den unge århusianske gruppe har spillet sammen siden marts 2018 og består af Sarah Wichmann, Oliver Stewart, Victor Sousa og Lasse Lykke.

20. feb / BAAL – EKSTRAKONCERT
25 års jubilæumstour
D. 26. februar 1996 udkom Baals debutalbum ”Sensorama” og bandet formåede allerede med deres første album at skabe en dansk rockklassiker, der midt i en minimalistisk grunge periode adskilte sig ved at trække på referencer fra bl.a. Queen, Bertolt Brecht og David Bowie. Albummet blev fulgt op af et sandt triumftog på landets spillesteder og festivaler, og her blev Baals unikke live-ry grundlagt med bl.a. nogle mindeværdige, nærmest sekteriske seancer på Midtfyn og Roskilde Festival.
Allerede på næste udspil ”Karaoke” fra 1998 skiftede bandet stil imod et mere elektronisk udtryk, og de har lige siden eksperimenteret og udfordret sig selv i snart sagt alle tænkelige stilarter, dog altid med Bjørn Fjæstads markante, samlende vokal som genkendeligt midtpunkt. Baal har på alle deres udgivelser dyrket egne lyster og ambitioner uden alt for megen skelen til diverse modeluner i musikindustrien.
Baals live-koncerter har deres helt eget liv og bandets fantastiske, trofaste fans skal selvfølgelig ikke snydes for en jubilæums-tour – koncerten bliver et bredt udvalg af sange fra det store bagkatalog!
Koncerten er med unummererede siddepladser.

20. feb / BAAL
25 års jubilæumstour
D. 26. februar 1996 udkom Baals debutalbum ”Sensorama” og bandet formåede allerede med deres første album at skabe en dansk rockklassiker, der midt i en minimalistisk grunge periode adskilte sig ved at trække på referencer fra bl.a. Queen, Bertolt Brecht og David Bowie. Albummet blev fulgt op af et sandt triumftog på landets spillesteder og festivaler, og her blev Baals unikke live-ry grundlagt med bl.a. nogle mindeværdige, nærmest sekteriske seancer på Midtfyn og Roskilde Festival.
Allerede på næste udspil ”Karaoke” fra 1998 skiftede bandet stil imod et mere elektronisk udtryk, og de har lige siden eksperimenteret og udfordret sig selv i snart sagt alle tænkelige stilarter, dog altid med Bjørn Fjæstads markante, samlende vokal som genkendeligt midtpunkt. Baal har på alle deres udgivelser dyrket egne lyster og ambitioner uden alt for megen skelen til diverse modeluner i musikindustrien.
Baals live-koncerter har deres helt eget liv og bandets fantastiske, trofaste fans skal selvfølgelig ikke snydes for en jubilæums-tour – koncerten bliver et bredt udvalg af sange fra det store bagkatalog!
Koncerten er med unummererede siddepladser.

26. feb / LYDMOR
God is in the TV (Blog - UK)
LYDMOR har brugt de sidste to år, siden udgivelsen af hendes sidste anmelderroste samt prisvindende album på intense tours i Europa, UK, og Asien. Hun er berygtet og kendt for altid at levere en magisk cocktail af udfordrende visuelle shows kombineret med hendes tryllebindende konceptuelle elektropop.
En artist der aldrig går på kompromis og altid går sine egne veje.
”Uanset om det stod på skarpskåren electropop eller stille sange på flygel, brillerede Lydmor i DR Koncerthuset. Det var storladent og bjergtagende, men det forblev altid menneskeligt og nærværende.”
Soundvenue (*****)
LYDMOR har til manges overraskelse flere udgivelser bag sig heraf “A Pile Of Empty Tapes”, udgivet i 2012, og ‘Y’, i 2015. Disse albums rørte mere på sig i udlandet end herhjemme og skabte en dedikeret fanskare. På nippet til at opgive musik drømmen pakkede den dengang 26-årige Jenny Rossander i 2016 sin kuffert, og rejste alene til Shanghai. Den personlige rejse og inspirationen i Shanghai dannede fundamentet for den fortælling, der i september 2018 manifesterede sig i hendes gennembrudsalbum ”I told you I'd tell them our story” fra september 2018.
I starten af 2021 udkommer “CAPACITY”. Et kontrastfyldt, musikalsk værk, hvor fiktion og virkelighed smelter sammen i et mange facetteret lydunivers.
Det er på én og samme tid den elektroniske pop kunstnere mest personlige, komplekse, og konceptuelle album til dato.
LYDMOR giver altid alt hvad hun har af sig selv - uanset om hun spiller på festivaler som Roskilde Festival, Tinderbox, Northside Festival, mystiske spillesteder i Hong Kong, Vietnam og Berlin, eller på branchefestivaler som Reeperbahn Festival og Iceland Airwaves.
"LYDMOR iscenesætter sig selv som en ny elektronisk gigant på den danske musikscene."
Information
LYDMOR har desuden i 2019 og 2020 skabt musik til en række forestillinger:
- Orestien // Aarhus Teater
- Sensuality Happens // Det Kongelige & Roskilde
- Helligtrekongersaften // Oslo Nye Teater
- Tine // Aalborg Teater
- Mørkt Forår // Betty Nansen.

27. feb / JJ PAULO + DJALA + DE PLACE / BØGH / GAMBULA
Præsenteres af Aarhus Volume
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 4. JANUAR kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice.
________________________________
Aarhus Volume inviterer dig til den sidste aften på Train af i alt tre arrangementer. Vi har tidligere budt på hårdtslående hiphop. Denne gang slår vi dog dørene op med fede tunes og varme beats, når vi præsenterer JJ Paulo og mange andre til Afro Night! Så tag dine bedste venner med og nyd en aften med fantastisk musik og højt humør! VI SES!
Line-Up:
JJ Paulo
Djala
De Place / Bøgh / Gambula
DJ Alert
Med sine varme afrikanske grooves kombineret med afrikanske traditioner leverer den unge dansk/tanzanianske JJ Paulo en eksotisk lyd, der sætter gang i publikum. JJ Paulo er født i Tanzania, hvor musik og dans ofte er et kollektivt anliggende og hvor alle deltager. Sådan er det også til JJ Paulos koncerter. Her leveres afrikanske rytmer med selvtillid, charme, humor og ikke mindst utrættelig energi, som resulterer i smil, grin og ild i fødderne fra publikum. At være til en af JJ Paulo’s koncerter er som at få et kys af afrikansk kultur.
Den seneste udgivelse fra JJ Paulo, ”Bujoram”, har et væld af roser i ryggen fra blandt andre de svenske og danske P3-kanaler, hvor han har opnået status som “ugens artist” og “ugens lyd”. JJ Paulos showmanship på scenen har desuden fået værterne i P3 programmet Vidundergrunden til at kalde JJ Paulo for “Danmarks bedste liveperformer”.
I år var JJ Paulo booket til bl.a. Spot Festival 2020, Roskilde Festival 2020 m.fl. Afrikansk musik nyder en enorm popularitet i hele verden, og det er kun et spørgsmål om tid, før JJ Paulo gør det samme.
Djala er en musikalsk smeltedigel. Bandet blander traditionelle stilarter og instrumenter fra Senegal og Mali med moderne lyd. Resultatet er en musik, der på én gang er dansabel, svedig og smuk.
De Place / Bøgh / Gambula er en instrumental trio med bas, guitar og trommer. De er stærkt inspireret af musik fra flere forskellige afrikanske stammer, både på den vestlige og østlige side af kontinentet. Selvom tempoet er skruet ned, i stil med nigeriansk popmusik, er forbindelsen til de afrikanske dansetraditioner meget tydelig i trioens musik, og det er svært at stå stille til.
Justo Gambula (bas) har rødder i Tanzania og har rejst meget i USA og Mikas Bøgh (gtr) og Jakob De Place (trm) har boet det meste af deres ungdom i Bamako, Mali. Sammen laver de deres egen form for ‘flava’ når de mixer melodier, beats, rytmer og lyde fra mange forskellige traditioner.
Trioen nærer også en stor kærlighed for hiphop og soul, en kærlighed der skinner tydeligt igennem i deres guitardrevne musik.
De tre triomedlemmer kan også opleves i andre projekter som Athletic Progression, Faratuben og Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet m.fl.
DJ Alert: Resident
Koncerten er med unummererede siddepladser. Se gældende retningslinjer på Train her.

04. mar / BROTHERS MOVING
Danske Brothers Moving har fra gaderne i New York spillet sig til en international karriere.
Bandet har som gademusikanter formået at tiltrække sig stor opmærksomhed og millioner af visninger på YouTube gennem deres medrivende blanding af blues, rock og funk. Gadens energi er tydelig i bandets shows, som fokuserer på mobilitet, energi, simplicitet og opfindsomhed. Medlemmerne samler blot deres instrumenter op og lader resten komme af sig selv.
Brothers Moving er blevet kaldt et social medie-fænomen, og i 2017 alene blev videoer af deres live-optrædener set mere end 100 millioner gange på YouTube og Facebook. De har fans i et utal af lande, heriblandt USA, England, Brasilien, Australien og i særdeleshed Rusland, hvor de er blevet interviewet af Russian Rolling Stone Magazine og har optrådt på nationalt tv, radio og store festivaler.
Koncerten er med unummererede siddepladser.

05. mar / GANGER
Singlerne ’Olympisk’, ’Bye Bye’ og ’Styrke’ må alle betegnes som radiohits, hvor to af dem har været Ugens Uundgåelige på P3, der har bidraget til bandets over 1.000 afspilninger på P3 på blot et år, samt den mest spillede dansksprogede sang på P6 Beat i 2019.
Til P3 Guld optrådte bandet med publikumsfavoritten ’Pumper Mama’ og hittet ’Bye Bye’ i en magtdemonstration og satte en tyk streg under hypen og opmærksomheden bandet har krævet. Ganger endte også med at tage P3 Guld Talentprisen med hjem, og det hele ligner en gentagelse af sidst år, hvor albummet ’Mørk’ og singlen ’Olympisk’ var at finde på alle dagblade og mediers årslister. Politiken kårede det som årets tredjebedste danske album, Informations Ralf Christensen havde den på toppen af sin liste over årets albums, og Soundvenue og Euroman havde begge albummet på en femteplads på deres årslister.
Ganger har i efteråret 2020 spillet udsolgte koncerter rundt i hele landet og derfor spiller bandet yderligere otte koncerter i marts 2021.
Koncerten er med unummererede siddepladser.

06. mar / TOBIAS RAHIM
Tobias Rahim introducerede danskerne til reggaeton, så blev han popstjerne i Ghana og nu er han ved at gøre hele Danmark hooked på hans forførende lyrik og varme euforiske lyd. Med to P3s Uundgåelige, prisvindende musikvideoer, millioner af streams og udsolgte koncerter er dansk-kurdiske Tobias Rahim godt i gang.
Med singlerne ”Costa Del Sol til København”, ”Jesus”, ”Dø I Norden” (ft. Suspekt) og debutalbummet NATIONAL ROMANTIK 2021 har Tobias Rahim for alvor slået sit navn fast som et af de varmeste nye navne, der skiller sig ud fra mængden og viser en ny vej for dansk popmusik. Tobias Rahim skaber et rum, hvor han leger med ærlige følelser og et farverigt udtryk. Et rum hvor der både er plads til tabuer, politiske budskaber, fest, sex og ulykkelig kærlighed.
Siden begyndte Tobias Rahim at lave musik på egen hånd. Han tog til Ghana og opbyggede en karriere på den Vestafrikanske scene under aliaset Toby Tabu. Han optrådte på radio og tv og spillede koncerter side om side med afrobeat-stjerner som Stonebwoy og Wizkid.
Efter sine eventyr har Tobias Rahim konkluderet, at dét at skrive musik på sit danske modersmål er hans ypperste kald. Og netop hans måde at jonglere med det danske sprog bliver hyllet af hans voksende lytterskare.

11. mar / DREW SYCAMORE
For Drew Sycamores vedkommende har året givet ro til fordybelse og skabelsen af en masse nye sange, der munder ud i en albumudgivelse i marts 2021.
I løbet af i år har hun haft flere singler på hitlisten, bl.a. #1 airplay-hittet ”Take It Back”, og den nyeste ”I Wanna Be Dancing”, der pt. ligger i Top 10.
2021 bliver året, hvor Drew Sycamore kommer til at placere sig solidt på landkortet, både med nyt album samt adskillige koncerter.

13. mar / ANDREAS ODBJERG
Talentet er eksempelvis mundet ud i at være medsangskriver til kæmpehittet ”Paris” med Lord Siva, og ”Rather Be” med Malte Ebert. Også Ankerstjerne, Nonsens, Elias Boussnina og Patrick Dorgan har det tilfælles at have nydt godt af Andreas’ lyriske formåen på deres udgivelser.
Med Singlen "Føler Mig selv 100" har Andreas Odbjerg selv oplevet succesen. Nummeret har de seneste par måneder ligget top 10 på den danske airplaychart og har været et kæmpe radiohit. Streamingmæssigt har nummeret også været Odbjergs største succes til dato – så stor at den faktisk har rundet de 4.500.000 og nu er gået guld.
Derudover nu er han aktuel med sin debut EP ”Lance Armstrong” – 6 tracks der i den grad slår fast med syvtommersøm, at Andreas Odbjerg er en af sin generations nye spændende sangskrivere.
Koncerten er med unummererede siddepladser.

19. mar / DE DANSKE HYRDER
UD AF DET BLÅ TOUR
De Danske Hyrder er klar med ny ørehængende single ”DDH”, som er en varm og energifyldt hyldest til deres tilbagekomst. De er tilbage, de er på, og de er fuldstændig klar til at ramme folk med fornyet og rendyrket DDH-energi.
Og som om det ikke var nok, annoncerer drengene samtidig deres første live tour i 2 år; ”UD AF DET BLÅ TOUR”, hvor de til foråret skal rundt til 10 af landets største byer og dele ud af energien, de velkendte hits og en masse ny musik.
”Vi glæder os til at mærke folk – og at mærke at vores musik lever ude i det blå. Man kan forvente nærvær, energi og fest. Vi vil vise folk, at De Danske Hyrder kan og vil skabe et fællesskab selvom omstændighederne begrænser os. Energi og fest går vi ikke på kompromis med,” fortæller drengene.
De har i løbet af hele lockdown-tiden virkelig kunne dykke ned i musikken, og tracket ”DDH” har til formål at skabe gode vibes, god energi og folkestemning som de, især nu, mener der er et stort behov for at få frem. Tracket blev til på en sommerhustur, som de beskriver som ’ren magi’. Og dem har de haft mange af.
De Danske Hyrder er en dansk rapgruppe, som er kendt for deres melodiske, festglade tracks om fester, fællesskab, ungdommen, venskaber, gode tider og drengerøvslivets generelle udfoldelser. De bliver inspireret af hvad de laver, og hvad de har på hjerte. Derudover har de hele tiden været drevet af at udfordre mange sider af deres liv. Drengene har tidligere udgivet adskillige singler heriblandt de populære, festlige og opløftende ”Billige Bajer”, ”15 år”, ”Med Mine Drenge” og ”Jeg Er Fuld Hele Tiden Og Er Pisse Ligeglad Du” og har mere end hele 40 millioner streams på Spotify alene.
Bag gruppen De Danske Hyrder, hvis navn er opstået på baggrund af en gammel drukvise, gemmer sig 4 friske, passionerede drenge på 26 år: Martin, Frederik, Adam og Oliver, aka. Marty, Bering, Ado og Oli. De beskriver deres venskab som nært og familiært; musikken underbygger venskabet, men venskabet bliver også underbygget af DDH.
De er alle fra Albertslund, hvilket også har været et stort omdrejningspunkt for deres musik. I dag bor de alle 4 i en radius af omkring 200 meter i Valby og ser hinanden næsten hver dag, så fællesskabet er ikke blevet mindre. De har været bedste venner lige siden gymnasietiden, hvor de startede med at lave musik sammen; så sammen har de mere end 10 år med sig. ”Vi begyndte at lave nogle semi-hårde fødselsdagssange til hinanden, hvor vi dissede hinanden. Ellers lavede vi bare sange på baggrund af de ting vi sagde, gjorde og lavede ude i Albertslund. At vi har kendt hinanden så længe, gør nok at vi har formet et fælles udtryk og en fælles måde at se verden på.”
Siden da har musikkarrieren taget fart, og drengene har spillet på musikscener rundt i hele landet på alt fra de fleste af landets gymnasier til de helt store scener på Smukfest, Tinderbox, Nibe- og Jelling Festival, samt en tætpakket Fredagsrock i Tivoli sidste år og udsolgte Store Vega.
”UD AF DET BLÅ TOUR” bliver skudt i gang til foråret – og inden da er der en masse sprudlende tracks på vej, så der er en helt masse at glæde sig til. Man keder sig aldrig i selskab med De Danske Hyrder. Som de selv kan sige det: ”Når vi er sammen har vi det grineren. Som i SYGT grineren.”

26. mar / HUGORM
”KOM VI FLYGTER” TOUR 2021
I 2020 har HUGORM fået deres gennembrud og formået at starte en livekarriere med alle odds imod sig. Hugorm bryder med formatet og er dét band, der kommer længst ud over scenekanten for tiden.
Trioen leverer sikre og bomstærke præstationer med en højenergisk og udadreagerende Simon Kvamm i front, og sammen med sine to musikalske legekammerater Árni Bergmann Jóhannsson og Morten Gorm har de en fantastisk dynamik, når sangene fra debutalbummet "KOM VI FLYGTER” udføres live. Og de er først lige begyndt!
”Vi har haft en drøm om at udfordre den traditionelle koncertramme og iscenesætte en musikalsk fortælling om et menneske, der kæmper mod sig selv. Så det har været en kæmpe forløsning for os at mærke, hvordan vores drøm har foldet sig ud og er blevet forstået af publikum på de 23 shows, vi har spillet på KOM VI FLYGTER TOUR 2020. Og vi glæder os bare som små sultne svin til at fortsætte touren i 2021. Hvordan verden vender og hvad man må på spillesteder til marts, ved vi ikke. Men vi ved, at vi er klar på det hele, og at vi kommer til at lægge publikum ned, lige meget om de så står eller sidder.” - Hugorm
Den 23. oktober udsendte HUGORM det anmelderroste debutalbum ‘KOM VI FLYGTER’, hvorpå trioen fra Cold Hawaii i Klitmøller fortsætter med at udvikle sig og bevæge sig nye steder hen og samtidig bevarer grundenergien fra januar-udgivelsen, EP’en ”FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”.
Efteråret 2020 har budt på en række stort set udsolgte ’KOM VI FLYGTER’ koncerter, og HUGORM offentliggør nu, at touren fortsætter i foråret 2021.
Deres stærke livekoncerter er heller ikke gået anmelderne forbi, så der er både store forventninger og et godt grundlag for 2021 koncerterne:
"Det er simpelthen genialt, intet mindre" – GAFFA (5 stjerner)
”Et koncertformat, som er et yderst giftigt bekendtskab. Ikke mindst fordi Kvamm er så forbasket dygtig på en scene” – Fyens Stiftstidende (5 stjerner)
”Grim og følsom rock, metallisk, hiphop-klingende, med nerve, nærvær og stærke personlige tekster. Det hugger som ormen med zigzag striben ned ad ryggen”. – Kulturen.nu (5 stjerner)

27. mar / ZAR PAULO
Selvom 2020 har været plaget af corona-epidemien, så har det været et utroligt spændende år for den unge aarhusianske poprock kvintet Zar Paulo. De har fået ros fra toneangivende medier såsom Soundvenue og GAFFA og fået airplay på radio. Derudover har de spillet en lang række koncerter som support for Joyce og TV-2. Zar Paulo og forsanger Emil Johannesen er allerede nu kendte for deres energiske og medrivende liveshows, hvor deres tilstedeværelse er til at føle hos publikum. Dette beviste de senest ved deres udsolgte headliner-koncert på Train i Aarhus. En koncert der resulterede i en 5-stjernet anmeldelse fra GAFFA, som bl.a. skriver:
’Mit første møde med Zar Paulo blæste mig omkuld. Det gjorde mit møde med dem i går aftes også. De var vanvittige. Så er det sagt, og tonen lagt. […] De professionelle overraskelser vil ingen ende tage, og mit kæbeparti er både ømt af at smile så meget over, hvor vild en oplevelse det er, men også over, at jeg har tabt den på gulvet i ren og skær lamslåelse. […] Til slut kan jeg vist kun sige: Hold lige øje med de her drenge, for jeg tror det kommer til at gå rigtig stærkt. De bliver store.’
‘Vi har i løbet af 2020 brugt meget tid i studiet på at lave ny musik, som vi glæder os til at slippe fri på scener over hele landet. Det er vores bedste sange til dato, og det bliver stort at vække dem til live ude på spillestederne sammen med et rigtigt publikum.’
I starten af 2020 udråbte Soundvenue Zar Paulo til at være et af de bands, som man skulle holde øje med i løbet af året med deres artikel ’Breakin’ Sound 2020’, hvor de skrev:
’Deres dansksprogede sange er på en gang tungsindige og catchy, og de blander elegant rå rockinstrumentation med flotte synthteksturer. Emil Johannesen, bandets forsanger, har desuden en vokal, der øjeblikkeligt stikker ud. Han lyder erfaren og velreflekteret, samtidig med at han kan omfavne al den angst, der står centralt i bandets musikalske univers.’ Soundvenue
Koncerten er med unummererede siddepladser.

31. mar / FREJA KIRK
Usikkerhed var der dog ikke at finde på scenen og touren endte med at blive en kæmpe succes. Således spillede Freja og hendes band ekstrakoncert i Aarhus og sluttede på en helt udsolgt Store Vega.
Derfor vender Freja allerede tilbage i foråret 2021 og tager sine super dygtige musikere med igen.
"Vi havde en længe ventet tour i efteråret, som gik over al forventning. Det var så vanvittigt at komme ud og mærke kærligheden igen ude på spillestederne sammen med mit band. Og det er derfor også med et kæmpe smil på læben, at jeg kan annoncere en tour allerede igen til foråret 2021. Jeg glæder mig helt sindssygt og håber selvfølgelig Corona er ved at være ovre til den tid, så vi allesammen kan danse og kysse løs igen.”
Koncerten er med unummererede siddepladser.

01. apr / THE SANDMEN
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
________________________________
The Sandmen 2019-udgivelsen ”Himmelstormer” er bandets 9. studiealbum og indeholder 11 sange skrevet og indspillet gennem de seneste tre år.
GAFFA anmeldte Himmelstormer til 5 ***** og betegnede udgivelsen som den mest rå og til tider blodigste udgave af bandet nogensinde: ”En musikalsk kæberasler fra de garvede garagerockere”.
Thomas Treo’s 4-stjernede anmeldelse i EB tilføjede bla: ”The Sandmen er modnet uden at miste den utilpassede desperation, der altid har luret i orkesterets stærkeste sange. Det er imponerende.”
The Sandmen er også, især, og ikke mindst, et sublimt liveorkester.
Udover de tre Sandmen: Allan Vegenfeldt, vokal og keyboards, Stefan Moulvad, guitar og Michael Illo Rasmussen, trommer, er bandets to faste samarbejdspartnere, Jens Hein, bas og keyboards og Jarno Varsted, guitar og mundharpe, medkomponister på en række af sangene. Begge er også med live på scenen, når bandet tager på Tour.
Get ready!
Koncerten er med unummererede siddepladser. Se gældende retningslinjer på Train her.

02. apr / ANTHON EDWARDS
I mellemtiden er Anthon nu klar til at stå på egne ben og gå solo med dén millennium R&B lyd, som er så velkendt. Anthon voksede op og havde hjertekvaler til lyden af Ne-Yo, festede til lyden af Usher, han ville gerne være ligeså charmerende som Craig David og han blev forelsket på samme måde som Mario. Nu er Anthon en voksen mand og klar til at mixe den klassiske R&B med lyden af 2020.
”Det er corny, det er sjovt, det er anderledes og så er det selvfølgelig RIGTIG fedt musik med en nerve af motivation til folket derude omkring livet, at begå fejl, at komme videre og elske momentet, man står i.”

03. apr / BAEST
Special guests: KATLA
Efter at have udgivet to prisvindende albums (”Danse Macabre” 2018, ”Venenum” 2019), turneret Europa tyndt med Entombed A.D., Aborted, Abbath og Decapitated, og udsolgt spillesteder på deres første headline tour er bandet nu stolte af at kunne præsentere udgivelsen af deres tredje fuldlængde album ”Necro Sapiens” i foråret 2021.
”I et forsøg på at tæve verden endnu længere ned i sølet udgiver BAEST deres ventede 3. album ”Necro Sapiens” i begyndelsen af 2021.
For at understøtte dette slag mod kloden tager BAEST på en omfattende tour, der inkluderer Rusland, hele det europæiske fastland og øerne mod vest.”

09. apr / MEKDES
Senest er Mekdes, som den første danske kunstner, inviteret med i Spotify Oyster, et program for særligt udvalgte, talentfulde Skandinaviske artister, som får stillet streaming-gigantens lydstudie og tekniker i Stockholm til rådighed.
“Jeg havde min egen bassist og trommeslager med hjemmefra, og jeg gav studieteknikeren mine instrukser. Det var fedt endelig at kunne lave det nummer, som jeg havde drømt om”, tilføjer hun.

10. apr / KARL WILLIAM
Han vandt indpas på det danske musiklandskab tilbage i 2010, da han diskede op med noget nyt til folk og fæ. Med ydmyghed, musikalsk fingerspitzengefühl og alvorlig god stil er han dygtig bannerfører for en helt ny lyd på den danske musikscene. Karl William er garant for fængende voksenpop og ærlige tekster om livet og ikke mindst den altoverskyggende kærlighed, som forblænder i sin tilstedeværelse – og larmer i sit fravær: ”Jeg skriver altid om kærlighed. På godt og ondt. Jeg skriver både om at elske nogen og ikke elske nogen. Nogle gange er det pakket mere ind end andre, men kærligheden er hele tiden den røde tråd,” forklarer han.
Både musikken og Karl William er i fremragende form, og det åbner op for en tur gennem det danske landskab. Lyriske perler, mellow beats og en alvorlig lyst til at samle folket om musikken er en del af den eksklusive pakke, når Karl William inviterer dig ind i sit tilbagelænede lydunivers på sin forårstour i 2021.

12. apr / JOE SATRIANI
The Shapeshifting Tour 2021
Den verdenskendte guitarvirtuos Joe Satriani annoncerer en omfattende tour i 2021, hvor han kommer forbi Train.
The Shapeshifting Tour vil indeholde sange fra Satrianis studiealbum, der bliver udgivet til april 2020, og derudover vil Satriani spille en god del af sine klassiske fanfavoritter inklusiv ”Surfing With The Alien”, ”Cherry Blossoms”, ”Always With Me, Always With You” og ”Flying In A Blue Dream”.
Bandet på touren i 2021 vil foruden Joe Satriani på guitar bestå af trommeslager Kenny Aronoff (John Foggerty), bassist Bryan Beller (Aristocats) og Rai Thistlethwayte (Thirsty Merc) på keys.
Siden udgivelsen af ”What Happens Next”-albummet i 2017 tog Satriani på en anmelderrost G3 Guitar Extravaganza-tour rundt i verden. Senere stødte han til på The Experience Hendrix US Tour. For nyligt udgav Satriani ”Squares”, som er en samling af tidligere uudgivet materiale fra hans første band, Suqares, og annoncerede genudgivelsen af det klassiske 1987-album, ”Surfing With The Alien”, som vil komme med nyt artwork og en bonus disc, ”Stripped – The Backing Tracks”, hvor sangene er tilgængelige uden guitarsoloerne.

15. apr / JACOB MATEO
The Silence Has No Past
Stilheden er så stille, at du risikerer at overhøre den.
Komponist og producer, Jacob Mateo, inviterer publikum ind i en stilhed uden fortid med drømmende og melodisk klavermusik. Et helle til dem der søger et øjebliks eksil fra hverdagens hurtige skift og hektiske stressniveau.
Koncerten er ordløs og består af Mateos kompositioner direkte fra klaveret, stilhedspauser mellem hvert nummer – og uden small-talk og klapsalver fra publikum undervejs.
Jacob Mateo er aktuel med albummet ‘The Silence Has No Past”.
Musikken udvindes fra klaveret. Den er melodisk og drømmende æterisk. Som et menneskeliv med de dertilhørende uundgåelige faser tager den os med på en rejse. Der er glæde og modgang, varme og vemod, sorg og lys. Et lille genåbnet vindue til livets sårbarhed og dybere lag af sandhed. Et helle til dem der søger eksil fra hverdagens hurtige skift og hektiske stressniveau.
OBS! Koncerten foregår i Den gamle By (Helsingør Theater)
Helsingør Theater ligger som første bygning på højre hånd efter hovedindgangen.

16. apr / HANIA RANI
Koncerten foregår i Sct. Pauls Kirke Sankt Pauls Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Den polske pianist, komponist og musiker Hania Rani solodebuterede i 2019 med albummet ”Esja” med smukke, hypnotiske vignetter, der finder inspiration i hendes klassiske baggrund, moderne kompositionsmusik, jazz, elektronisk musik og navne som Nils Frahm, Max Richter og Miles Davis.
Hania Ranis andet album “HOME” udkom i maj 2020, hvor hun udvikler sin musikalske profil yderligere ved bla. at tilføje sang og elektroniske virkemidler – GAFFA gav “Home” 5 stjerner og skrev bla.:
Dramaerne baseres konstant på Hania Ranis eminente instrumenthåndtering. Hun forvalter både det intime og det ekspressive med imponerende sikkerhed. Hendes tilgang til det at komponere og spille og synge aftvinger således den dybeste respekt.”
Hun har optrådt på prestigefyldte spillesteder som National Philharmony i Warszawa, Funkhaus Berlin og The Roundhouse i London og festivaler som Off Festival og Eurosonic. Desuden har hun arbejdet sammen med bl.a. Olafur Arnalds og Christian Löffler.

17. apr / CLARA
Millioner af streams, magasinforsider, en DMA som ’Årets nye navn’. Clara har plantet sit flag midt i dansk musik. Og på sit nye album, ’Growing Up Sucks’, gør hun alle klogere på, hvem hun egentlig er, for sangene står som brudstykker af en ung kvindes dagbog. Komplet med late night crushes, angst og ufiltreret livsglæde. Hun vil nemlig lave pop, der favner hele mennesker. Og med den nye single ”Girl Like You” udvider hun sit univers, og viser sine evner ud i dansen.
Pludselig bad hun produceren Frederik Carstens om at stoppe deres session. Planen var at lave en happy-go-lucky-sang, og ofte passer det tema udmærket den umiddelbare og spontane Clara. Men den dag kunne hun slet ikke være i det. De nulstillede alt, Clara greb blyant og papir, og ud kom ’Crazy’; en sang om at fare vild i sit hoved, om at mærke angsten lure.
”For at bruge et af mine yndlingsudtryk var det et emotional throw-up,” siger Clara.
Sangen markerede et vendepunkt for den danske sanger og sangskriver. I tiden op til dette øjeblik havde hun følt sig mere og mere tilsidesat i de sangskriversamarbejder, hun deltog i. Men nu tog hun selv teten.
”Jeg lærte en masse af at sidde med mere erfarne sangskrivere, men jeg havde så meget på hjerte, som ikke fik plads. Jeg nåede dertil, hvor jeg tvivlede på om, jeg overhovedet kunne skrive. Men Frederik gav mig plads, da jeg krævede den, og det blomstrede jeg af. Det betyder, at de sange jeg skriver nu, er set hundrede procent fra min synsvinkel,” fortæller hun.
Sådan begyndte det i virkeligheden oprindeligt. Med Claras uforstyrrede synsvinkel. Som barn i Kolind drev hun intuitivt mod musik og dans. Hun greb små melodier i luften, optrådte konstant og nedfældede sin første egentlige sang som 12-årig. At hun var ene søster i en kæmpe brødreflok betød samtidig, at hun kravlede højere op i træerne end sine søskende for at bevise sig selv, og at hun havde en storebror, der tog hende under sine vinger.
”Han gav mig lektier for: Du skal skrive mindst en sang om ugen! Og han spillede alt muligt musik for mig, som jeg sugede til mig.”
Hun blev inviteret med i brorens band, selv om hun var 10 år yngre end de øvrige medlemmer, og snart kom hun på radaren først hos producere i Aarhus, siden hos musikbranchen i København. Og selv om hun blot var en folkeskoleelev fra Djursland, var det aldrig et spørgsmål, om hun skulle synge og skrive. Det var et spørgsmål om hvordan og med hvem. Så hun løb linen ud, skippede gymnasiet, blev et stort barn i en voksenverden og markerede i 2018 sin 18-års fødselsdag med at udgive sit første album ’August Eighteen’. Det rummer en stribe millionstreamende sange, ligesom det var med til at sikre hende en Danish Music Award.
For Clara selv er det dog med ’Growing Up Sucks’, at hun for alvor træder i karakter. Som hun selv siger var ’August Eighteen’ processen, mens det nye album er resultatet. Nu arbejder hun selv med de mindste detaljer i studiet, og i samarbejde med producerne Frederik Carstens, David Mørup og Ole Bjørn har hun klarere defineret sin urbane poplyd, mens sangenes scenarier er plukket direkte fra hendes liv. Alt sammen indkapslet i den selvironiske titel, ’Growing Up Sucks’.
Der er powersangen ’Loving On Me’ og det flirtende, livsglade snapshot fra en bytur i ’Girl Like You’. Der er undskyldningen for at være en tvær veninde i ’Thank Me Later’, og der er i ’White Noise’ følelsen af at være fremmed til en smart fest og savne sine venner derhjemme. Sidstnævnte er dyster, rummer rockelementer og har linjen ”Will it always feel like I’m standing on the outside looking in?”
Sådan er det med Clara: Det ene øjeblik føler hun sig på toppen af livet. Det næste føler hun sig forkert. Derfor laver hun pop, hvor der er plads til al glitteret og til næste morgens ensomme eftertanke. Heller ikke på de sociale medier er hun i stand til at lægge et filter på sig selv.
”Jeg vil gerne vise, at jeg er helt menneske. At jeg nogle gange har det fedt og er glad for, hvordan jeg ser ud. At jeg andre dage står op med en bums i fjæset. Jeg går selv ind og unfollower de profiler, som giver mig dårligt selvværd, og det er vigtigt for mig, at de unge, der følger mig, får et nuanceret billede af virkeligheden,” siger Clara.
Samme idealer om menneskelige nuancer strømmer gennem den sangskrivning, hun fik prikket hul den dag, hun skrev ’Crazy’.
”Jeg håber, mine sange kan give power, når man har en dårlig dag og skal mase sig gennem en masse mennesker på Strøget. Jeg håber, mine sange kan give følelsen af at være mindre alene. Jeg håber, mine sange kan gøre, at man får det fedt med sig selv. Og jeg håber, at mine sange bare kan bruges til at have det grineren.”
Første single ’Legend’, fra’Growing Up Sucks’, udkom i efteråret 2019 og blev fulgt op af sangene, ”Thank Me Later” og ”Nobodys Lover” feat. Lord Siva i 2020, som blev en stor radio- og streaming-succes.
Clara går ikke i stå – hun fortsætter sin hitparade fra ”Growing Up Sucks” med sangen ”Girl Like You”, som netop er udkommet med stor, flot sanse-musikvideo.
”Jeg håber, mine sange kan give power, når man har en dårlig dag og skal mase sig gennem en masse mennesker på Strøget. Jeg håber, mine sange kan give følelsen af at være mindre alene. Jeg håber, mine sange kan gøre, at man får det fedt med sig selv. Og jeg håber, at mine sange bare kan bruges til at have det grineren.”
’Girl Like You’ er netop en af de sange, der rummer både power og giver selvsikkerhed.
Fakta – Clara
Født 24. august 2000.
Vokset op i Kolind på Djursland og i Aarhus.
Hendes sange har streamet mere end 40 millioner gange.
Nomineret til hovedprisen ved P3 Guld 2020
Vinder af en Danish Music Award 2019 i kategorien ’Årets Nye Navn.’
Vinder af Årets Vækstlagspris hos sangskriverorganisationen DPA.
Sammen med Zookeepers lavede hun singlen ’Can’t Fall Asleep’, der blev P3’s Uundgåelige.
Hun var nomineret i kategorien ’P3 Talentet’ ved P3 Guld i 2019.
I november prydede hun forsiden på både Gaffa og Panorama.
I 2020 venter en lang række koncerter – blandt andet hendes første show i Store Vega.

19. apr / HYMNS FROM NINEVEH
Begrænset kapacitet
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 10. FEBRUAR kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice. Alle billetkøbere modtager en mail fra Ticketmaster.
___________________________________
En stor hymne til kærligheden
Efteråret er kommet og Hymns from Nineveh er klar med sin anden dansksprogede single, Kastanjer. Kastanjer kommer samtidig med løftet om et nyt Hymns-album til februar 2020. I forlængelse af albumudgivelsen tager Hymns from Nineveh på Danmarksturné med fuld bandbesætning.
I august brød Jonas H. Petersen tre års udgivelsesstilhed omkring Hymns from Nineveh med sangen Stråle – Tåre – Dråbe, og den er blevet taget meget varmt i mod både på streamingtjenester, på radio og i tv.
Jonas H. Petersen har siden debuten etableret sig som en af de stærkeste sangskrivere, vi har herhjemme. Han er bærer af en ældgammel tradition, der gennem poesi og sang giver sprog til vores fælles erfaringer, giver perspektiv og skaber refleksion.
Og så kan han gøre det i en popsang. Det understreger han igen med den nye single Kastanjer, som er en poetisk griben af kærlighedens væsen.
I spændet mellem det hverdagsagtige og det evige søger Kastanjer intet mindre end at give sprog til, hvad kærligheden er for en størrelse. I formen – både den lyriske og den musikalske – undersøger den modsatrettede bevægelser og skaber en balance mellem det lyse, det mørke, det lette, det tunge, det konkrete og det metaforiske.
I Kastanjer opstår der en ligevægt mellem kærlighedens gensidige bevægelser. Kærligheden i de små ting, vi gør for hinanden, i det ansvar, vi bærer for hinanden, i den fælles smerte, vi deler.
”At vi ikke er alene med smerten i verden, at vi skal bære hinandens byrder, er et centralt budskab i Kastanjer. Det er noget, jeg har brug for at høre, men også noget af det, jeg som sangskriver er kommet for at sige.”
Kastanjer er andet udspil fra et kommende dansksproget album fra Hymns from Nineveh, der udkommer i februar 2020 og får titlen Sindets Asyl. Kastanjer udkommer via Okavango Records.
Hymns from Nineveh kan opleves live i fuld bandbesætning til denne intime forårskoncert på Train.

22. apr / DEFECTO X THOMAS HARTMANN

23. apr / PHLAKE
OBS! Ny dato
Royal Arena var gruppens eneste indendørskoncert i hele 2019 og bandet glæder sig derfor enormt meget til at ramme folk lokalt og i mere intime rammer. Mads Bo forklarer: ”Royal Arena var et højdepunkt og en kæmpe oplevelse! Det er bestemt ikke sidste gang, vi har prøvet kræfter med arenashows – men der er også noget helt specielt over at møde publikum på spillestederne, det er en anden form for nærvær og intimitet”
Gaffas anmelder var på pletten til koncerten i Royal Arena og med overskriften ”Da PHLAKE skrev et manifest om moderne dansk pophistorie” kvitterede med 5 stjerner og ordene: ”PHLAKE er uden tvivl nogle af de dygtigste musikere, vi har på den danske popscene i disse år”

24. apr / BO KASPERS ORKESTER
Sidste år udgav det elskede svenske band deres 12. studiealbum ’23.55’ og har siden spillet udsolgte koncertsale i hele Skandinavien. I 2021 kan de danske fans glæde sig til at opleve Bo Kaspers Orkester, når de blandt andet gæster Aarhus.
Bo Kaspers Orkester er kendt og elsket for deres særegne blanding af soul, pop, jazz og svensk visetradition. I efteråret 2019 udgav de det længeventede 12. album kaldet ’23.55’, og drog i starten af 2020 på anmelderrost turné i hele Skandinavien, hvor de besøgte en lang række udsolgte koncertsale. De svenske legender står derfor skarpere end nogensinde før, og med det store 10-mandsorkester er de nu klar til at spille for et stående publikum, når de besøger Train i Aarhus den 24. april 2021.
GAFFA kvitterede senest med 4 stjerner, da Bo Kaspers Orkester spillede i et udsolgt Koncertsalen i DR’s Koncerthus, hvor de kaldte koncerten funky, farverig og festlig:
Bo Kaspers Orkester har solgt over 2,5 millioner albums i løbet af deres 28 år som band, og det har derfor ikke været nemt at skulle leve op til de høje forventninger fra dem selv og publikum til et nyt album.
Bandet fortæller om albummet:
’’23.55’ er en samling af sange, som det har taget os næsten tre årtier at blive i stand til at lave. En ren soulplade. Vi har været der tidligere – soulen ligger i vores DNA – men det føles som om, at vi først nu er klar, har stemmen og teksterne til at kunne gøre det fuldt ud. Forbillederne har været givne. Nutidens soul, der er lavet efter uendelige timer foran en computer, lader vi vores yngre kollegaer om.’

27. apr / THIS IS THE KIT
Det er bandets femte album og er opfølgeren til det kritikerroste album “Moonshine Freeze”.
Bandet som bla. spiller i selveste Royal Albert Hall d. 1. april kommer også forbi Train d. 27. April 2021!
Efterfølgende kom der for alvor vind i sejlene for This Is The Kit, der er blevet en favorit blandt flere BBC Radio 6 værter, og bandet kom ligeledes på turné sammen med The National, Sharon Van Etten og Iron & Wine. I 2020 er der nyt album på vej med titlen Off Off On, som Stables og bandet, bestående af Rozi Plain (bas/vokal), Neil Smith (guitar), Jesse D Vernon (guitar, keyboards) og Jamie Whitby-Coles (trommer/vox) tager på turné med i 2021.

30. apr / DOPHA
THE GAME TOUR
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 1. FEBRUAR kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice. Alle billetkøbere modtager en mail fra Ticketmaster.
___________________________________
FREMADSTORMENDE DOPHA ANNONCERER DEBUTALBUM OG DANMARKSTURNÉ I STARTEN AF 2021
Selvom Coronaepidemien har gjort sit indtog i hele verden, har det ikke stoppet Dopha fra at have et skelsættende år med stor radiosucces og rosende liveanmeldelser fra toneangivende medier. I januar 2021 er hun klar med sit længeventede debutalbum ’The Game’ og tager i samme ombæring på Danmarksturné.
’Rygtebørsen taler sandt. ”Danmarks næste verdensstjerne” er fundet’, skrev GAFFA om Dopha i sommer. Hendes musik har kørt i heftig rotation på både P3, P4 og P6 Beat, hvor hun har ramt en bred målgruppe allerede tidligt i karrieren. Dophas stærke singler ’September Till June’, ’Happy For Me’, ’The Game’ og ’Anti Breakup Song’ viser alle et stort sangskrivertalent hos den spirende stjerne. Nu kan fans af Dopha se frem til endnu mere musik, da hun er ved at lægge sidste hånd på sit debutalbum kaldet ’The Game’, der udkommer i starten af 2021. Et album der favner både det nærværende, skrøbelige og storladne, men som også viser en mere legesyg og drilsk side af Dopha fra Romalt. Hun skriver sange med forbilleder som Lana Del Rey, Taylor Swift og Norah Jones, men har formået at skabe sit eget udtryk, der er solidt forankret i skandinavisk melankoli og udlængsel.
’Det bliver så fedt at komme på tour og spille koncert, hver dag i en ny by! Jeg elsker generelt livet på landevejen og alle klichéerne, det bærer med sig. Vi spiller de sange, som jeg har brugt det sidste år på at lave færdige. Det bliver så magisk at møde mit publikum, og se, hvordan de reagerer på den nye musik. Jeg glæder mig som en 6-årig, der lige er vågnet med sommerfugle i maven på sin fødselsdag.’
Dopha har senest spillet til Kronprinsparrets Priser, hvor hun tryllebandt publikum med en overbevisende optræden, der både viste hendes sårbarhed og styrke som sanger og performer. Toneangivende medier som Soundvenue, Politiken og GAFFA har også spået Dopha en stor fremtid som en af Danmarks næste store popstjerner med internationalt potentiale:
’Efter endelig at have oplevet Dopha live er notepapirerne overdækket med udråbstegn, i den gode sags tjeneste. For hold da maule, sikke en stemme.’ 5 stjerner, GAFFA.
’Mørk, dragende popmusik med Dophas meget flotte, i glimt nærmest røgede stemme helt fremme i bussen… end ikke det beskedne lydniveau, der ville få enhver borgerlig debattør til at bryde ud i vild jubel, kunne skjule det faktum, at Dopha har en både smuk, stærk og alsidig vokal.’ skriver Politiken.

01. maj / RIKKE THOMSEN
Forårstouren 2021 inkluderer Rikkes band, bestående af bassist Peter Parmo Overby og trommeslager Lasse Bruun. Disse to musikere har Rikke spillet med i flere år – og når de sammen går på scenen, kan deres nære musikalske venskab høres!
Rikkes finurlige og underspillede historiefortælling får naturligvis sin plads i centrum – ligesom sangenes lyrik altid har det. På forårstouren 2021 bliver publikum præsenteret for en række nye sange, samt sange fra Rikkes bagkatalog. Begge vil iklædes et melankolsk, ærligt og stærkt musikalsk tæppe af pop/folk og americana.
Unummererede siddepladser.

04. maj / BBNO$
OBS! Ny dato
Koncerten med BBNO$ er udskudt til TIRSDAG D. 4. MAJ 2021.
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 5. NOVEMBER kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice.
BBNO$ står bag et af de mest streamede numre på Spotify denne sommer med singlen ”Lalala”, der i skrivende stund har over 150 millioner afspilninger på YouTube. Til foråret rammer den canadiske rapper Danmark, når hans kommende verdensturné kommer til Train i Aarhus 27. oktober.
”Did I really just forget that melody?” er den virale indledende linje til et af sommerens mest streamede numre i USA. Kombinationen af førnævnte åbningslinje, nummerets karakteristiske latininspirerede beat og skøre tekst gjorde på kort tid bbno$ rasende populær. Det ørehængende hit ”Lalala”, der er en feature med den amerikanske rapper og producer Y2K, lå i top-5 på Spotifys Viral 50 hele juli måned. Men allerede inden nummeret fik luft under vingerne på Spotify og radiostationerne, var nummeret gået viralt på blandt andet TikTok, YouTube og datingappen Tinder.
Den canadiske rappers uortodokse marketingmetoder kan siges at have givet pote. ”Lalala” har i skrivende stund over 271 millioner afspilninger på YouTube og over 500 millioner streams på Spotify. I 2020 drager han på verdensturné, og danske fans kan glæde sig til at synge med, når BBNO$ indtager Train 27. oktober.
Arrangeret i samarbejde med ALL THINGS LIVE

05. maj / YES
The Album Series Tour 2021 – "Relayer"-albummet i fuld længde samt udvalgte hits
OBS! Koncert tidspunktet er rykket til kl. 21.00 / Døre kl. 20.00
A Message from YES – rescheduled dates:
“We hope that our fans are keeping healthy during the Coronavirus Pandemic.
We’re really looking forward finally to performing Relayer and other YES classics for our fans in 2021. As promised, we can now announce all of the re-scheduled mainland European dates for The Album Series 2021 Tour. News of the re-scheduled UK and Eire dates will come imminently.
All tickets are valid for the new shows. Please check full details on yesworld.com
Stay safe and well and we’ll see you soon.”
______________________________________________________________________________________
YES kommer forbi Train på deres “The Album Series Tour 2021“ – spiller hele “Relayer“ albummet og udvalgte hits
YES, der er et af de mest innovative progressive rockbands og ægte legender indenfor genren, har annonceret en stor UK- og Europa-turné i maj 2020. På The Album Series 2020 Tour vil YES spille albummet, Relayer, fra 1974 i dets fulde længde sammen med et udvalg af andre klassikere fra YES’ enorme bagkatalog.
Touren følger efter deres succesfulde 2018 #YES50 jubilæumstour og er igen med Steve Howe på guitar, Alan White på trommer, Geoff Downes på keyboards, Billy Sherwood på bas og backing vokal, Jon Davison på vokal og Jay Schellen på ekstra trommer og percussion.
Showet omfatter to set med fuld bandet og fuld produktion med en HD videovæg. I første set spiller YES klassikere fra deres store bagkatalog. I andet set spiller bandet Relayer, deres syvende studiealbum, som er et af bandets mest karakteristiske albums. Relayer markerede en lille ændring i bandets retning, da Patrick Moraz efterfulgte Rick Wakeman på keyboards, hvilket bragte et mere dristigt og avantgarde præg til albummet. Det passede perfekt til det 22 minutter lange åbningsnummer, “Gates Of Delirium”, hvor Moraz’ keyborad og Steve Howes guitar støder sammen. Kampen mellem keyboardet og guitaren udmunder i den smukke ballade, “Soon”, som er en bøn om fred og håb.
Relayer blev udgivet i 1974 af Atlantic Records og fortsatte YES’ succes ved at ligge nummer 4 på UKs albumliste og nummer 5 på US Billboard chart.
"We are really looking forward to playing ALL of the Relayer album” siger Steve Howe. “Having premiered The Gates Of Delirium this year, we continue by expanding our Album Series with all the tracks: The Gates Of Delirium, Sound Chaser and To Be Over. During the first half of the evening we'll be performing a refined selection from Yes' enormous 50 year + repertoire. See you there!”
Alan White siger: ""Relayer" I believe, is one of the most creative and interesting musical compilations in the bands repertoire. Challenging and extremely enjoyable to play, I'm happy to be bringing this music back to live stages throughout Europe. I hope all who attend our shows will enjoy these cuts as much as we like performing them for our audiences."

06. maj / PATINA
Præsenteres i samarbejde med Radar
Koncerten med Patina er flyttet til d. 6. maj 2021. Allerede købte billetter er også gyldige til den nye dato. Vi beklager endnu en flytning af koncerten, men håber på forståelse omkring situationen. Billetter købt til tidligere datoer kan refunderes frem til 8. februar 2021. Alle berørte billetkøbere har fået mail via Yourticket om mere info herom. Mvh. Radar, Train og Patina
___________________________________
De vandt KarriereKanonen i 2019, blev P3’s Uundgåelige i januar med singlen Flammer Rammer, drog med Alphabeat på tour i februar og blev nomineret til P3 Talentet ved P3 Guld i marts. Rygtet om Svendborg-bandets kvaliteter løber med stigende hast – og ikke mindst i forhold til livekoncerterne, hvor PATINAs kerne er tre trommeslagere, der skiftevis giver den som frontmand og skaber et ekstatisk fællesrum, hvor man med åbent bryst kan stille sig sårbar.
GMS. Det er initialerne for Gregers, Mads og Søren. Det er sådan, de underskriver deres inkluderende updates på de sociale medier. Og det er navnet på den Dropbox-mappe, der oprindeligt lagde grunden for Patinas åbne, fordomsfri måde at skabe sange på.
Bandet oprettede mappen som første led i et uformelt eksperiment, hvor alle bød ind. Da de stod med sangen ’naervaer’, kiggede de på hinanden og var enige om, at her var mere at efterforske. Det var på én gang medrivende funky som 1980’erne danske guldalderpop og råt, oprigtigt som postpunken.
Sådan er det fortsat. Søren Bastrup Bojsen bidrager ofte med det desperate og instinktive, Gregers Møller Jensen med det uortodokse og skæve og Mads Skov Hansen med blikket for det skarpt kondenserede. Ud af det fællesskab, hvor der er plads til personligheder og alle deres facetter, opstod også bandets specielle ramme: at de, selv om de alle har baggrund som trommeslagere, skiftevis stiller sig op og tager rollen som frontmand.
Der var lagt op til et intenst 2020 for PATINA med en P3 Guld-nominering og koncerter på en lang række af landets mest anerkendte festivaller som fx Musik I Lejet, Alive Festival og Smukfest, men coronavirussen satte desværre en stopper for gutternes tætpakkede program. Derfor er de endnu mere sultne efter at slippe sig selv fri på deres første Danmarksturné i efteråret 2020.
Koncerten præsenteres i et samarbejde mellem Radar og Train.

14. maj / AKSGLÆDE
Aksglæde havde en udsolgt januarkoncert på Store Vega i vente, men verdenssituationen har rykket koncerten til den 28. maj. Efter stor efterspørgsel er formatet udvidet til en minitour i forsommeren 2021, hvor Aksglæde besøger både København, Odense og Aarhus.
Aksglæde er en højenergisk tekstmager, som er på spil i et drømmende og nostalgisk univers. Med raffinerede formuleringer akkompagneret af sødmefulde og dansable beats er han for alvor på vej frem. Her er energien opadgående. Her er natten spillevende. Her er en invitation til ungdommens rus. En mixture som er særlig mærkbar, når han står på scenen til maj.
‘Jeg leverer små digtsamlinger, som man kan danse til. Det er poesi og historier som tager udgangspunkt i mine egne oplevelser. Musikken og poesien kan belyse vores liv på andre måder, end videnskaben og alle mulige andre kunstformer kan. ’
Det er ikke uden grund, at Aksglæde gang på gang møder ros fra anmelderland. Når han spiller live, er det altid med sit faste band bestående af nogle af landets dygtigste nye musikere. Du kan forvente knivskarp musikalitet og pop fra en farverig palette, når Aksglæde spiller op til dans med tre eksklusive koncerter i forsommeren 2021.
Koncerten er med unummererede siddepladser.

15. maj / WHEN SAINTS GO MACHINE – KONCERT 1
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 22. JANUAR kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice.
______________________________________
When Saints Go Machine har udgivet deres helt nye single ’Reflection Of You (Bloodshot)’. En fænglsende og upbeat opfølger til det smukke og melankolske track 'So Deep', der blev udgivet tidligere i år. Begge singler bliver en del af WSGMs kommende album ’So Deep’, hvilket de nu kan annoncere udgives til efteråret. ’So Deep’ er trioens første album siden udgivelsen af ’Infinity Pool’ i 2013.
Sanger og producer Nikolaj Manuel Vonsild samt producerne Jonas Kenton og Silas Moldenhawers digitale popeksperimenter har gennem årene udviklet sig til en spændende sonisk niche, som har vundet anerkendelse fra kritikere såvel som publikum verden over og ført til samarbejde med notabiliteter som Killer Mike (Run The Jewels) med flere.
Trioens lyd er blevet til i en multifacetteret smeltedigel, hvor techno, electronica, post-punk, pop og klubmusik er blevet blandet. En lyd der nærmer sig en stilsikker blanding af moderne kunst, europæisk klubkultur og moderne hip-hop. Dualismen mellem det komponerede og producerede er ikke ulig kunstnere som Oneohtrix Point Never og Arthur Russell, skønt When Saints Go Machine har et helt unikt udtryk, og deres helt eget genkendelige lydunivers, der ikke lyder som noget som helst andet.
Med det nye materiale skubber bandet endnu engang originaliteten til et nyt niveau. Den engagerende, dybe, nærmest udenjordiske vibe på det kommende album ’So Deep’ er blevet til gennem et samarbejde med Copenhagen Phil. Samarbejdet opstod i forbindelse med serien ’60 minutes of’, hvor WSGMs liveoptrædener var baseret på symfoniorkestrets omfortolking af trioens tidligere albums. Den givende proces samt dynamikken mellem WSGM og Copenhagen Phil inspirerede til et yderligere samarbejde, hvorfra den udvidede, frodige lyd på det kommende album kommer. Albummet ’So Deep’ er deraf resultatet af den fortsatte samtale mellem to helt forskellige typer af musikere, der på papiret kunne virke som hinandens diametrale modsætninger, men som i virkeligheden indgår i en symbiose, der tager WSGMs elektroniske værker til nye højder.
Denne evindelige legende følelse af at skubbe til musikkens grænser, båret af det rastløse ønske om at udfordre og gøre noget andet end det konventionelle, gennemsyrer hele albummet. Et udenjordisk eksperiment i lyd; popmusik, der fejrer det universelle og tilgængelige, side om side med det intellektuelle.
Vokalist og medstifter i When Saints Go Machine, Nikolaj Vonsild, fortæller om den seneste release:
”’So Deep’ er vores første album i seks år. Den eneste grund til, at vi har kunne lave det, er at det føltes som det helt rigtige projekt. Det føltes vigtigt. Vi blev inspireret igen til at skabe musik. At lave dette album har uden tvivl været det mest omfattende og givende projekt som vi har været en del af. Det er to års arbejde som startede som en lille ide der bare blev ved med at vokse og vokse.”

15. maj / WHEN SAINTS GO MACHINE – KONCERT 2
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 22. JANUAR kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice.
________________________________
When Saints Go Machine har udgivet deres helt nye single ’Reflection Of You (Bloodshot)’. En fænglsende og upbeat opfølger til det smukke og melankolske track 'So Deep', der blev udgivet tidligere i år. Begge singler bliver en del af WSGMs kommende album ’So Deep’, hvilket de nu kan annoncere udgives til efteråret. ’So Deep’ er trioens første album siden udgivelsen af ’Infinity Pool’ i 2013.
Sanger og producer Nikolaj Manuel Vonsild samt producerne Jonas Kenton og Silas Moldenhawers digitale popeksperimenter har gennem årene udviklet sig til en spændende sonisk niche, som har vundet anerkendelse fra kritikere såvel som publikum verden over og ført til samarbejde med notabiliteter som Killer Mike (Run The Jewels) med flere.
Trioens lyd er blevet til i en multifacetteret smeltedigel, hvor techno, electronica, post-punk, pop og klubmusik er blevet blandet. En lyd der nærmer sig en stilsikker blanding af moderne kunst, europæisk klubkultur og moderne hip-hop. Dualismen mellem det komponerede og producerede er ikke ulig kunstnere som Oneohtrix Point Never og Arthur Russell, skønt When Saints Go Machine har et helt unikt udtryk, og deres helt eget genkendelige lydunivers, der ikke lyder som noget som helst andet.
Albummet indeholder elementer af klubkultur, både i lyd og arrangement, men udforsker processen og dialogen mellem traditionel musikskabelse og moderne digital produktion. Bandet har sammen med komponisten Christian Balvig vedholdent arbejdet med at skabe en kæmpe sample-bank med orkesteroptagelser, der er blevet født på ny i en digital verden, for at blive til noget dugfriskt, som på en og samme tid udvider samt understreger dén signaturlyd, WSGM har været garant for det sidste årti.
Denne evindelige legende følelse af at skubbe til musikkens grænser, båret af det rastløse ønske om at udfordre og gøre noget andet end det konventionelle, gennemsyrer hele albummet. Et udenjordisk eksperiment i lyd; popmusik, der fejrer det universelle og tilgængelige, side om side med det intellektuelle.
Vokalist og medstifter i When Saints Go Machine, Nikolaj Vonsild, fortæller om den seneste release:
”’So Deep’ er vores første album i seks år. Den eneste grund til, at vi har kunne lave det, er at det føltes som det helt rigtige projekt. Det føltes vigtigt. Vi blev inspireret igen til at skabe musik. At lave dette album har uden tvivl været det mest omfattende og givende projekt som vi har været en del af. Det er to års arbejde som startede som en lille ide der bare blev ved med at vokse og vokse.”

21. maj / JIMILIAN
Når den flabede ordsmed Jimilian i vanlig højenergisk stil indtager scenen, er der for alvor dømt fest. Og den er kun lige begyndt for ham.
Dansk-albanske Jimilian er vokset fra barnestjerne til teenageidol, og han er nu en cementeret del af den danske musikscene og tilknyttet musikselskabet FlexMusic. I 2006 medvirkede Jimilian i Børnenes MGP og begyndte så småt at få øjnene op for musikken. 10 år senere brød han for alvor igennem på hitlisterne med singlen ”Slem igen”, som han producerede i samarbejde med vennen Blak, der bl.a. står bag nummeret ”Nede Mette”.
Den unge Jimilian er i øjeblikket aktuel med udgivelserne ”Monte Carlo” og ”Typisk mig”, som stammer fra samarbejdet med vennerne Artigeardit og Gio.
Ikke nok med det er Jimilian netop udkommet med sin nye single ‘DEJLIG’, ft. FOULI, der florerer på toppen af hitlisterne.
Support på scenen er ingen mindre end Aarhus upcomingstjernen, XABSKI.
Glæd jer til et brag af en fest når JIMILIAN og co. gæster TRAIN.

29. maj / MYTHIC SUNSHIP
Support: Bedlam Boys
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 1. FEBRUAR kl. 12.00. Alle billetkøbere har modtaget en mail fra Ticketmaster med yderligere information.
___________________________________
Mythic Sunship spiller improviseret, langstrakt rock, der trækker på et væld af referencer. Med inspiration fra free jazz, japrock, kraut, space rock, stoner og meget mere er Mythic Sunship en solid klippe i fuzzed out rock'n'roll. Lydbilledet bevæger sig fra støjende, feedback-tunge jams til udsyrede, repetitive rejser i Mythic Sunships selvopkaldte "anaconda-rock", der har givet dem international anerkendelse som et af de mest interessante bands på den europæiske psychrock-scene, hvilket Mythic Sunship slog fast med albummet 'Another Shape of Psychedelic Music' fra 2018.
Med tilføjelsen af saxofon til den i forvejen unikke blanding af genrer markerer Mythic Sunship sig som et band med en sand original lyd og skaber musik, der konstant bevæger sig fremad.
Mythic Sunship har spillet med navne som Moon Duo, Träd Gräs och Stenar, King Gizzard & The Lizard Wizard og Causa Sui og udgivet fire anmelderroste albums på El Paraíso Records.
Hul sætter fokus på den rå, upolerede del af rocken, som skærer ind til benet på genren. Vi sætter udpræget fokus på kunstnerens energi og attitude i livesammenhæng, og præsenterer navne som kommer så stærkt ud over scenen, at publikum bliver blæst bagover.
Læs mere om Hul: https://www.facebook.com/hulaarhus/
Koncerten er arr. af Hul i samarbejde med Train.
Koncerten er med unummererede siddepladser.

09. jun / DRIVE-BY TRUCKERS
Support: Jerry Joseph
Drive-By Truckers sparker det amerikanske valgår i gang med en ny, politisk motiveret udgivelse, 'The Unraveling'. Hvor 2016-udgivelsen 'American Band' advarede mod en storm under opsejling, er det nye album skrevet i kølvandet og ruinerne efter det seneste præsidentvalg.
Det amerikanske sydstatsband med sangskriverne Mike Cooley og Patterson Hood i spidsen har gennem to årtier leveret rå americana-rock med social gennemslagskraft. Meget sigende om motivationen bag sangene på det kommende album forklarer Hood, at "The past few years have seen an uptick in school shootings, church shootings, racial violence, suicides and overdoses, border violence, and an assault on so many things that we all hold dear. They're literally putting children in cages. Writing silly love songs just seemed the height of privilege."
Det er protestmusik skabt til at blive spillet live!

23. jun / STEEL PANTHER
________________________________________
STEEL PANTHER – HEAVY METAL RULES SUMMER TOUR
Steel Panther er tilbage i storform på deres nyeste album ’Heavy Metal Rules’, og til juni planter de igen deres sex, drugs og heavy metal-flag på scenen på Train.
Siden debuten ’Feel The Steel’ fra 2009 har den hårdt rockende kvartet turneret verden tynd på en mission for rock'n'roll og imod politisk korrekthed. Og nu tilføjes der endnu et kapitel til legenden med udgivelsen af deres femte album ’Heavy Metal Rules’. Soloerne er vildere, sangen svæver højere, trommerne har mere punch og bassen er mægtigere, når Michael Starr (vokal), Satchel (lead guitar), Lexxi Foxx (bas), and Stix Zadinia (trommer) går til stålet på den nye skive.
“You’re going to hear something familiar, but you’re also going to hear something new,” fortæller Michael Starr. “We grew as musicians and as people. The core values stay the same: Heavy Metal Rules and hot chicks are fun.”
“We really do love heavy metal and performing,” Michael concludes. “We’re going to fucking conquer the world the Steel Panther way. Heavy metal is coming back. Pretty soon, everyone’s going to have long hair and wear spandex.”
Gør dig klar til en aften for fuld spandex-, sex- og drugs-udblæsning i heavy metallens navn.

10. sep / BALSTYRKO
Det er svært at fatte, at det snart er 12 år siden, den Københavnske trio Balstyrko udkom med deres første og hidtil eneste album, Jagten Paa Noget. For deres musik virker stadig lige så sprød og søgende efter det ukendte som dengang. Jagten Paa Noget er blevet en dansk nyklassiker, som ikke er bundet til en bestemt tid eller generation, men som udsender en uforklarligt universel, balstyrisk stemning. Sangene fra albummet voksede med det samme ud af det snævre undergrundsformat og bredte sig til radio og TV, hvor Balstyrko fortsat rumsterer.
Balstyrko er foreningen af de ikoniske musikere Anders Ormen, Ane Trolle og Blæs Bukki. I samarbejdet om Jagten Paa Noget skabte de en hjemmelavet lyd, som det danske publikum aldrig havde hørt før. Balstyrko blander tilbagelænet trip hop med traditionel, dansk visesang, og den esoteriske lyrik holdes flyvende af energiske, underliggende reggaerytmer. I et sommerhus ved Vesterhavet skrev og komponerede Balstyrko i løbet af 3 år uforglemmelige numre som ”Intet Stopper Helt”, ”Roennebaer” og ”Kaffe MDMA”, der hver især kradser op i dagligdagens eksistentielle patina. De indeholder både traditionelle arrangementer og impulsive feltoptagelser fra hverdagen; kødsovs, der koger på et komfur, ild i brændeovnen og et æggeurs monotone tikken. Albummet er et sydende sammenkog af flyvske storby-strofer og ustressede sommerhus-vibes.
Balstyrko ser frem til at drage på genopdagelsesrejse i deres musik og udforske dens vildtvoksende terræn sammen med både nyt og gammelt publikum. Håbet er, at arbejdet med de udødelige numre fra Jagten Paa Noget måske vil kunne inspirere gruppen til at skabe ny musik under en eller anden form. Men frem for alt glæder Balstyrko sig over muligheden for at dyrke det uforudsete, der kan opstå i koncertsituationen.
Til lejligheden har Balstyrko samlet en supergruppe omkring sig bestående af violinist Davide Rossi, trommeslager Jesper Elnegaard, Jakob Falgren på bas og Mads Hyhne på trombone. Sammen spiller de den første af Balstyrkos kommende koncerter på Roskilde Festival 2021, og drager herefter på turné til flere danske byer.

11. sep / BALSTYRKO
EKSTRAKONCERT
Det er svært at fatte, at det snart er 12 år siden, den Københavnske trio Balstyrko udkom med deres første og hidtil eneste album, Jagten Paa Noget. For deres musik virker stadig lige så sprød og søgende efter det ukendte som dengang. Jagten Paa Noget er blevet en dansk nyklassiker, som ikke er bundet til en bestemt tid eller generation, men som udsender en uforklarligt universel, balstyrisk stemning. Sangene fra albummet voksede med det samme ud af det snævre undergrundsformat og bredte sig til radio og TV, hvor Balstyrko fortsat rumsterer.
Balstyrko er foreningen af de ikoniske musikere Anders Ormen, Ane Trolle og Blæs Bukki. I samarbejdet om Jagten Paa Noget skabte de en hjemmelavet lyd, som det danske publikum aldrig havde hørt før. Balstyrko blander tilbagelænet trip hop med traditionel, dansk visesang, og den esoteriske lyrik holdes flyvende af energiske, underliggende reggaerytmer. I et sommerhus ved Vesterhavet skrev og komponerede Balstyrko i løbet af 3 år uforglemmelige numre som ”Intet Stopper Helt”, ”Roennebaer” og ”Kaffe MDMA”, der hver især kradser op i dagligdagens eksistentielle patina. De indeholder både traditionelle arrangementer og impulsive feltoptagelser fra hverdagen; kødsovs, der koger på et komfur, ild i brændeovnen og et æggeurs monotone tikken. Albummet er et sydende sammenkog af flyvske storby-strofer og ustressede sommerhus-vibes.
Balstyrko ser frem til at drage på genopdagelsesrejse i deres musik og udforske dens vildtvoksende terræn sammen med både nyt og gammelt publikum. Håbet er, at arbejdet med de udødelige numre fra Jagten Paa Noget måske vil kunne inspirere gruppen til at skabe ny musik under en eller anden form. Men frem for alt glæder Balstyrko sig over muligheden for at dyrke det uforudsete, der kan opstå i koncertsituationen.
Til lejligheden har Balstyrko samlet en supergruppe omkring sig bestående af violinist Davide Rossi, trommeslager Jesper Elnegaard, Jakob Falgren på bas og Mads Hyhne på trombone. Sammen spiller de den første af Balstyrkos kommende koncerter på Roskilde Festival 2021, og drager herefter på turné til flere danske byer.

24. sep / WALTER TROUT
Præsenteres af Blues Production
"Hard-hitting Chicago blues completed with swirling B3, gritty vocal performances, and in-your-face guitar.”
Oven på successen med 2017-udgivelsen ”We’re All In This Together” planlægger Walter Trout et non-stop-år, der bl.a. bringer ham til Train i Aarhus søndag 17. maj.
På ”We’re All In This Together” har Walter Trout haft besøg af fjorten prominente gæster, bl.a. Joe Bonamassa, Warren Haynes, Kenny Wayne Shepherd, John Mayall, Robben Ford og Edgar Winter. Albummet debuterede med en flot førsteplads på Billboard Blues Chart, hvor den blev liggende i tre måneder! Det er også blevet streamet mere end en million gange på Spotify. Ikke dårligt for et bluesalbum!
På det seneste album ”Survivor Blues’” fra i fjor, dykker Walter ned i erfaringerne fra sit sygdomsforløb. Det er med dét i ryggen, at han nu er klar til at tage på turné og genoptage sin karriere, der indtil videre har varet i et halvt århundrede!
Walter gennemgik en levertransplantation i 2014 og er kommet stærkt tilbage. Efter transplantationen kunne han end ikke løfte guitaren og spille en eneste tone, men efterhånden, som han har genvundet styrken, er musikken kommet tilbage, så når han tager guitaren op i dag, spiller han med en livsgivende, glad og grænseløs nerve og følelse. “Jeg har det, som om jeg er 17 igen”, siger han.
Walter Trout: Guitar, Vokal
Teddy Andreadis: Keys, Vokal
Johnny Griparic: Bas, Vokal
Michael Leasure: Trommer
Jon Trout: Guitar
Arrangør: Peter Astrup-BluesProductions

02. okt / TESSA
OBS: Koncerten er i Aarhus Congress Center (ACC), Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C
Da Tessa annoncerede sine første headlinerkoncerter, var de udsolgt på blot to minutter. Verdenssituationen har rykket koncerterne til efteråret 2021, men efter massiv efterspørgsel bobbes formatet nu op med større lokaler i hhv. K.B. Hallen og Aarhus Congress Center.
Tessa er rullet tungt ind på airplay, streamingtjenester og landets scener. Undervejs har hun smadret alle fordomme om, hvorvidt en kvindelig artist med et gevaldigt karatespark kan placere sig midt i det danske hiphophierarki. Til efteråret kan tingene endelig detonere med de længe ventede debutkoncerter. Tessa forklarer:
’Jeg græder virkelig, når jeg tænker på de her debutkoncerter. Det seneste år har alt været mærkeligt og cancelled. Efter aflysningen af mine koncerter i december har vi lige trukket vejret og afventet situationen. Men nu er vi klar til at annoncere med et kæmpe fucking spektakel. Det her bliver the real deal. Jeg glæder mig helt afsindigt til at spille min musik LIVE for jer – og jeg er allerede gået i knivskarp træning.’
Tessas skæringer er sublimt selvsikre og hun er ikke bange for at claime seksualitet, temperament og store følelser. En energi hun tager med sin ind på scenen, hvor hun leverer linjer med knugende teknisk overskud, no bullshit og en uforbeholden connection med sit crowd. Hun er allerede garant for 73 millioner streams på diverse streamingtjenester, +180.000 følgere på Instagram og et utal af mentions fra en lang række danske og nordiske artister. Tessa holder kadencen – og hun er kun lige begyndt.
OBS: Koncerten er i Aarhus Congress Center, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C

09. okt / KELLERMENSCH
Et skæbnesvangert år, der har bestyrtet det meste af den danske musikbranche og dens aktører, har til trods markeret, hvad der ligner en reel tilbagevenden til overfladen for det danske rock noir-band.
I kølvandet på det lovpriste og hæderkronede comebackalbum, ’Goliath’, der atter cementerede mørkemændene centralt som ledestjerner på den danske rockscene, er det, foruden to singleudgivelser, blevet til et hav af succesfyldte udsolgte koncerter under corona-restriktioner. GAFFA lagde ingen fingre imellem ved anmeldelsen af tour-starten på de netop overståede koncerter, da der slet og ret blev kvitteret med 6 stjerner og konklusionen: ”magtdemonstration”.
Når sekstetten atter drager afsted til efteråret, drejer det sig om 16 koncerter, der bringer dem rundt i det meste af det danske land på deres til dato længste og bredeste tour. Om det er med et nyt album i ryggen, vil tiden vise. Men noget kunne tyde på det med en sådan annoncering og ikke mindst udgivelserne af singlerne ”Nothing” og ”Mission” tidligere på året, der tilsammen unægtelig må pege i retning af bandets tredje fuldlængdealbum.

23. okt / ABORTED
SUPPORT: THE ACACIA STRAIN + HIDEOUS DIVINITY + CULT OF LILITH
”Ok you dirty ghouls and terror maniacs!” Aborted har hele to store annonceringer for 2021: De går i studiet for at indspille deres næste album og Hell Over Europe 4 turnéen fortsætter til efteråret!
Med et band som Aborted tager det ikke lang tid at placere dem som en del af grindcore universet, men siden vokalist Sven de Caluwé (aka Gurgloroth Sven) dannede bandet i 1995 har belgierne brudt med stilistiske begrænsninger og har indblandet ligefrem dødsmetal og andre metalformer i deres musik.
Gennem årene har Aborted udgivet en lang række succesfulde albums, der har været med til at cementere Aborted som en af hovedbidragyderne til genrerne inden for døds-grind.
I 2021 indspiller Aborted deres næste album.
Billetsalget starter fredag d. 18. december kl. 10.00.
The Acacia Strain:
Metalcore ensemplet fra østkysten, The Acacia Strain, udnytter en knogleknusende rytmeseltion, apokalyptiske samples og en unik triple-guitar angreb til at levere deres signaturmix af hardcore, noise og døds- og doom metal. Bandet opstod i starten af 2000’erne og fik success med deres fjerde fuldlængdealbum, ”Continent”, i 2008, og har siden fortsat med at ramme folk i metalmiljøet med en voldsom effektivitet.
Hideous Divinity:
Hideous Divinity er opstået et sted mellem Italien og Norge i 2006 som et projekt af det grundlæggende medlem af Hour Of Penance, Enrico Schettino. På baggrund af 2-spors demoen, ”Sinful Star Necrolatry”, fik Hideous Divinity straks opmærksomhed i undergrunden. Musikken var et mix af europæiske og amerikanske ekstremiteter og har siden slået sit navn fast inden for den knusende og episke dødsmetalscene.
Cult Of Lilith:
“Necromechanical baroque” indkapsler essensen af islandske Cult Of Lilith. En hektisk kollission af dødsmetal, prog, komplekse klassiske strukturer og andre stilarter, de har inkorporeret. Bandes debutalbum, ”Mara”, er en rastløs, konstant skiftende samling af sange, der er lige så opfindsomme, som de er magtfulde. Resultatet taler for sig selv og har åbnet et spændende nyt kapitel for bandet, som har placeret Island på den ekstreme metalscene.

26. okt / TEXAS
30th anniversary of SOUTHSIDE played in its entirety plus the hits
Sikkerheden for vores artister, fans og personale er altid vores højeste prioritet, og udskydelsen er planlagt i overensstemmelse hermed.
Billetkøbere skal blot beholde den nuværende billet og møde op til koncerten 26. oktober 2021.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 1. Oktober 2020 kl. 12.00 – kontakt venligst Ticketmasters kundeservice.
Texas spiller koncert på Train til efteråret 2021:
Det skotske band spiller hele albummet SOUTHSIDE samt hitsene
Det ikoniske Texas-album ”Southside” har 30 års jubilæum, og Texas drager derfor på en tour, hvor de spiller albummet i dets fulde længde krydret med de store hits fra bandets mangeårige karriere.
Inspireret af The Wim Wenders klassiker, ”Paris, Texas”, blev Texas dannet i Glasgow, Skotland, i 1987 af sanger Sharleen Spiteri og bassist Johnny McElhone og havde et globalt hit med deres debutsingle, ”I Don’t Want A Lover” i 1989 fra det kritikerroste album ”Southside”. I 1997 udgav bandet ”White on Blonde”, som indeholdt de massive hits ”Halo”, ”Black Eyed Boy” og ”Say What You Want”. I de efterfølgende år blev ”The Hush” udgivet, som indeholdt de kendte sange, ”In Our Lifetime”, ”Summer Son” og ”When We Are Together”, som alle var hits over hele Europa.
I det følgende årti udgav Texas yderligere to albums – inklusiv top-tre hittet ”Sleep” med Paul Buchanan og Peter Kay – før de vendte tilbage med ”The Conversation” i 2012. Titelnummeret var en massiv succes i Europa. Texas har til den dag i dag solgt mere end 40 millioner plader i verden i løbet af deres tredive år lange karriere.
Texas udgav deres niende studiealbum ”Jump On Board” i april 2017, der fik en udbredt kritikerros og kommerciel succes. Albummet debuterede i top-10 i det meste af Europa og blev Texas’ første nummer 1 hit i Frankrig.

04. nov / MADSEN, MØLLER & FROM
Akustisk Turné 2021
Koncerten afholdes på Hermans, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Seneste udgivelser fra Johnny Madsen er albummet ”Godt Nyt”. Albummet fik en overstrømmende modtagelse af både publikum og presse og ”Godt Nyt” strøg direkte til tops på album salgslisten og bliver af alt og alle betegnet som det bedste Madsen-album i mange år, indeholdende bl.a. ”Godt Nyt”, ”Twitter” og ”Aldrig Mere”, som allerede har bidt sig godt fast hos de fleste. Pressen tildelte hovedsageligt albummet ”Godt Nyt” 5- og 6-stjernede anmeldelser, og overskrifter som ”Madsens mesterværk”, ” Seriøst godt nyt fra Johnny Madsen” og ”Nu er den jo hel gal – Johnny Madsen har begået sit bedste album i tyve år” prægede modtagelsen.
Har man bare én gang oplevet Madsens akustiske triokoncerter, ved man, at dette er den allerbedste måde at komme helt tæt på den vestjyske rockpoet.
Sammen med guitaristen Knud Møller og perkussionisten Henrik From er Johnny Madsen i november 2021 igen på landevejen – tilbage i ’stærkeste startopstilling’.
På deres vej vil Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From servere såvel højdepunkter som skæve øjeblikke i de neddroslede, men alligevel højtflyvende akustiske versioner af Madsens sange, der er trioens varemærke.
Ud over de akustiske koncerters fortættede intimitet, er der samtidig mulighed for på klods hold at opleve Knud Møllers indfølte bluesguitar. Kompetent og beskedent eksekverer ’sideman’ Møller rollen som leadguitarist og demonstrerer, at det akustiske udtryk på ingen måde er en hæmsko for hans ekvilibristiske udfoldelser. Alt imens at han sammen med bagstopperen Henrik From standhaftigt må lægge skuldre til Madsens mange kammeratlige drillerier. Ud fra denne grundtone af joviale indspark anlægger orkestret så den ligefremme og uimponerede tilgang til musikken, som efterhånden er blevet det garantimærke, man kan sætte på alt, der kommer fra Johnny Madsens hånd.
Johnny Madsen: vokal, guitar - Knud Møller: vokal, guitar - Henrik From: trommer, percussion.
OBS: Nummererede siddepladser

04. nov / HUGO HELMIG
OBS: Ny dato
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 1. FEBRUAR 2021 kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice.
_________________________________________
Det seneste års tid har budt på et nyt kapitel i Hugo Helmigs liv. Han udgav mini-albummet ’LULU VOL. 1’, der viste en mere ærlig, mørk og skrøbelig sangskrivning end tidligere set. Bedst da Hugo Helmig slikker sårene oven på et stormfuldt 2019, fik han en håndsrækning fra Lukas Graham – sammen lavede de singlen ’Sooner or Later’. Senest er det også blevet til hitsinglen ’Champagne Problems’. Hugo Helmig skulle rigtig have været på Danmarksturné i starten af 2021, men grundet den fortsatte nedlukning i Danmark, har Hugo Helmig valgt at rykke alle koncerterne til efteråret 2021. Samtidig tilføjes der flere koncerter til den eksisterende turné.
Hugo havde set frem til at spille koncerter igen, men vil nu arbejde hårdt på hans nye album og se frem mod sommeren og efteråret:
Igennem de seneste par år har Hugo Helmig slået igennem i både Danmark og Tyskland med singlerne ’Please Don’t Lie’, ’Wild’ og ’Young Like This’. Nu kan publikum glæde sig til at opleve Hugo Helmig og band live igen, når de drager på en længerevarende Danmarksturné fra slut september til slut november.

10. nov / BRASS AGAINST
Brass Against’s første og vigtigste mål er at lave ekstraordinær musik med en politisk kant, der ikke blot skal lyde inspirerende, men som skal ræsonnere med folks følelser og tilskynde til handling i denne ualmindelige, politiske tid, vi lever i.
“Vi er vrede, vi er inspirerede, vi er klar til forandring – og vi håber vores musik kanaliserer denne energi til alle, der lytter.”

12. nov / JADA
27-årige Jada, hvis borgerlige navn er Emilie Molsted Nørgaard, skulle i sommer have åbnet årets Roskilde Festival og optrådt foran tusindvis af mennesker på den ikoniske Orange Scene. Pandemiskæbnen ville som bekendt noget andet. Til november næste år spiller hun sine to største headliner-koncerter til dato i de to største danske byer – Aarhus og København.
”Jeg glæder mig ubeskriveligt til at spille live igen. Livesessions og ting på internettet kan aldrig komme i nærheden af, hvordan det føles at synge og spille med jer der lytter i det samme rum. Jeg er så glad for, at vi kan annoncere disse shows nu med håb om at se jer alle til næste efterår. Det har slet ikke været et sjovt år uden jer, og jeg glæder mig ubeskriveligt til at vi kan ses igen”. – udtaler Jada
Jada har på kort tid vokset til at blive det absolut mest lovende navn på den danske musikscene, hvor hun har formået at tryllebinde både de danske og udenlandske anmeldere, medier og fans med sit personlige og ærlige univers – et univers der bryder med de klassiske skabeloner, og som er med til at skubbe til både grænser, genrer og tendenser. Hun er blevet et ikon – specielt for den unge generation af kvinder. Med sine kæmpe popballader og soulet r&b viser hun os en befriende sårbarhed, samtidig med at hun udstråler en lige så befriende og smittende selvsikkerhed.
Jada vidste allerede som barn, at hun en dag ville skinne stort på den musikalske stjernehimmel, og den unge sangskriver, sanger og producer har, siden vi første gang hørte om ”Jada” i 2017, været nomineret og vundet nærmest alt, hun er kommet i nærheden af! Senest i lørdags ved P3 Guld var hun nomineret til årets lytterhit for ”Nudes” og til selve hovedprisen P3 Guld Prisen, og hun vandt begge og skrev sig dermed ind i historiebøgerne. Hun er nemlig den første kunstner, der nogensinde har vundet alle tre P3 Guld-priser. Den præstation kan meget vel beskrives som karrierens højdepunkt so far!
I 2019 modtog hun Kronprinsparrets Stjernedryspris ”for sin evne til at åbne for et popunivers, der gennemsyres af både mod og skrøbelighed”. Tidligere på året var hun blevet tildelt P3s talentpris, to Steppeulvspriser, ”Årets talent” ved Carl-prisen og prisen for ”Årets nye livenavn” ved Danish Music Awards.
Tilbage i 2018 udsendte Jada sin meget anmelderroste debutsingle ”Keep Cool” efterfulgt af ”Sure”, og ved ovennævnte 2019 P3 Guld show optrådte hun med ”Lonely”. Albummet ”I Cry A Lot” udkom i sommeren 2019, og Jada havde for alvor slået sit navn fast.
I år er vi blevet forkælet med to kæmpe tracks fra Jadas hånd: singlen ”Nudes”, der centrerer sig omkring emner som; skam, oprejsning og sårbare følelser. Netop de sårbare følelser er også et centralt emne på hendes nyeste single ’On Me’, der er en sang om forelskelse – og dét at være der for et andet menneske i en fuldkommen grad, der også giver plads til at personen åbner op for de svære og skamfulde følelser, som vi alle – uanset køn – sommetider har brug for at hjælp til at tackle.
Det er ikke uden grund, at Jada er blevet kaldt ”Danmarks mest nærværende popstjerne”. Hun er i dén grad en artist med begge ben på jorden, hun har store drømme og har det sidste år gennemgået en personlig og musikalsk udvikling, der kun har gjort hende stærkere og klogere på sig selv. Jada åbner med sine to 2020 hits op for et nyt kapitel, der således følger op på sidste års triumf, med ikke mindre end 13 priser på hylden, stor anmelderrost Danmarksturné med flere udsolgte koncerter, udgivelsen af det anmelderroste debutalbum ’I Cry A Lot’ og har bevist, at hun er en af de mest interessante artister, vi længe har set. En ekstraordinær rejse båret af mod, hårdt arbejde, ærlighed og ikke mindst et usædvanligt talent, der kan tage Jada hele vejen udover Danmarks grænser.
Koncerten afholdes i AARHUS CONGRESS CENTER (ACC) – Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C

16. nov / SOEN
IMPERIAL European Tour
SOEN annoncerer yderligere datoer til deres IMPERIAL European Tour og starter touren i Aarhus til november. Det svenske progressive metalband udgiver albummet IMPERIAL d. 29. januar 2021.
SOEN blev dannet i 2004, og trommeslager Martin Lopez beskriver SOENs musik som ”melodisk, tung og indviklet”. Gruppens første sang ”Fraccions” blev udgivet i oktober 2010 og deres debutalbum, ”Cognitive”, blev udgivet d. 15. februar 2021 og modtog positiv kritik.
SOEN:
Joel Ekelöf - Vocals
Martin Lopez - Drums
Lars Enok Åhlund - Keyboards and Guitar
Oleksii “Zlatoyar” Kobel - Bass
Cody Ford - Lead Guitar

10. dec / MICHAEL FALCH & DÉT BAND
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 1. FEBRUAR kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice.
MICHAEL FALCH & DÉT BAND - FORÅR I BRYSTET TOUR 2021
Inden længe kan Michael Falch endelig opleves LIVE på scenen igen. Det bliver i selskab med et af landets allerstærkeste rockbands, DÉT BAND - lejligheden forstærket med Signe Svendsen på vokal og guitar, og som altid med brødrene Skjærbæk på hhv. bas og guitar, Peter Dombernowsky på trommer og Mikkel Reumert Damgaard på keyboards.
Det nye album fra Michael Falch, ‘Forår i brystet’, har høstet mange roser hos anmelderne, der er enige om, at Falchen bare bliver ved med at udvikle sig som sanger og sangskriver med producer Lars Skjærbæk ved sin side og et band, der konstant udforsker nyt land.
Michael Falch udgiver i 2021 sin nye erindringsbog, ‘Over stregen’, før han igen stiller om til rock. Falch har aldrig været bedre, lyder det alle steder fra, og nu får publikum langt om længe mulighed for at opleve ham sammen med DÉT BAND. Der er dømt gnistrende intensitet og nærvær i særklasse på ‘Forår i brystet’-turen sidst på året.

14. jan / DYLAN 80 – fødselsdagshyldest til Bob Dylan over to aftener
OBS. 14. + 15. januar 2022 / pr. aften: DKK 350,- (+gebyr) / begge aftner: 500,- (+ gebyr)
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 29. januar 2021 kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice.
--------------------
Unik fødselsdagshyldest til Bob Dylan over to aftener
I 2021 fylder Bob Dylan 80 år, og det skal markeres med manér. Ti af landets bedste musikere og solister er gået sammen om at skabe den ultimative koncertoplevelse, som på smukkeste vis hylder den legendariske sanger og sangskriver, der 24. maj 1941 blev født i Duluth i staten Minnesota – og døbt Robert Allen Zimmerman.
Amerikanerens sangskat er enorm, og på hver af de fire spillesteder er der derfor afsat to aftener, hvor der bliver budt på unikke koncerter – én koncert den første aften, og en helt anden med nyt og anderledes repertoire dagen efter.
Hver aften kan opleves som en hel, uafhængig koncert med det bedste fra Dylans skuffe. Men hvis du er kæmpefan – eller bare ikke vil gå glip af denne fantastiske oplevelse – så bør du tage begge aftener med.
Solisterne er Claus Hempler, Signe Svendsen, Steen Jørgensen, Sara Indrio, Bjørn Fjæstad og Mike Andersen – i ryggen har de guitarist Lars Skjærbæk, Palle Hjorth på tangenter, trommeslager Mads Andersen og kapelmester Troels Skjærbæk på bas.
De ti kunstnere, der alle er store Dylan-fans, glæder sig til at præsentere deres dybt personlige bud på egne favoritter fra mesterens hånd.
Glæd dig til stribevis af hits og overraskelser fra manden, der ifølge musikmagasinet Rolling Stone står bag den bedste sang nogensinde: “Like a rolling stone”.

15. jan / DYLAN 80 – fødselsdagshyldest til Bob Dylan over to aftener
OBS. 14. + 15. januar 2022 / pr. aften: DKK 350,- (+gebyr) / begge aftner: 500,- (+ gebyr)
Alle tidligere købte billetter gælder også til den nye dato.
Det er muligt at refundere billetten inden d. 29. januar 2021 kl. 12.00, hvis man kontakter Ticketmasters kundeservice.
--------------------
Unik fødselsdagshyldest til Bob Dylan over to aftener
I 2021 fylder Bob Dylan 80 år, og det skal markeres med manér. Ti af landets bedste musikere og solister er gået sammen om at skabe den ultimative koncertoplevelse, som på smukkeste vis hylder den legendariske sanger og sangskriver, der 24. maj 1941 blev født i Duluth i staten Minnesota – og døbt Robert Allen Zimmerman.
Amerikanerens sangskat er enorm, og på hver af de fire spillesteder er der derfor afsat to aftener, hvor der bliver budt på unikke koncerter – én koncert den første aften, og en helt anden med nyt og anderledes repertoire dagen efter.
Hver aften kan opleves som en hel, uafhængig koncert med det bedste fra Dylans skuffe. Men hvis du er kæmpefan – eller bare ikke vil gå glip af denne fantastiske oplevelse – så bør du tage begge aftener med.
Solisterne er Claus Hempler, Signe Svendsen, Steen Jørgensen, Sara Indrio, Bjørn Fjæstad og Mike Andersen – i ryggen har de guitarist Lars Skjærbæk, Palle Hjorth på tangenter, trommeslager Mads Andersen og kapelmester Troels Skjærbæk på bas.
De ti kunstnere, der alle er store Dylan-fans, glæder sig til at præsentere deres dybt personlige bud på egne favoritter fra mesterens hånd.
Glæd dig til stribevis af hits og overraskelser fra manden, der ifølge musikmagasinet Rolling Stone står bag den bedste sang nogensinde: “Like a rolling stone”.

14. apr / MADS LANGER
Twenty-Twenty Tour
Koncerten flyttes til MUSIKHUSET AARHUS, Store sal.
Koncerten er for et siddende publikum.
Alle tidligere købte billetter gælder til den nye dato.
Ønsker du at refundere billetten, skal du kontakte Ticketmasters kundeservice inden d. 18. november kl. 12.00.
_____________________________________
MADS LANGER - MUSIKHUSET AARHUS
Med utallige udsolgte koncerter, talrige platinsælgende singler, albums og over 100 millioner streams, har Mads Langer befundet sig i den absolutte superliga på den danske stjernehimmel i efterhånden mange år. Også i udlandet bliver han ved med at markere sig. Senest har han haft stor succes uden for de danske grænser med singlen Me Without You, der også herhjemme er blandt de allerstørste hits i 2019. I skrivende stund ligger den #1 på den danske airplaychart.
Det er ingen tilfældighed, at singer/songwriteren har den markante position. Han kan med rette kaldes en af landets mest hårdtarbejdende og dedikerede kunstnere. “Jeg har en konstant strøm af musik kørende i mit hoved fra jeg vågner til jeg går i seng. Sådan har det været så længe jeg kan huske tilbage. Musikken har altid været en del af mig, og jeg kniber mig dagligt i armen af taknemmelighed over, at jeg faktsik lever mit liv med min drengedrøm som omdrejningspunktet.”
Vi glæder os til at være i selskab med en kunstner, der til stadighed leverer sange, der er blevet en del af vores livs soundtrack.
OBS! Koncerten afholdes i Store Sal, Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C.