0
Med smil kommer man langt
TRAIN er et sted, hvor alle kan komme og føler sig velkomne. Det er først og fremmest et spillested, hvor der afholdes live-koncerter med kvalitetsmusik der favner i både bredde og dybde. Derfor præsenterer vi publikum for et stort udvalg af alt fra nyskabende elektronisk musik til den mest medrivende folk- og worldmusic. Og alt derimellem. Og alle er inviterede. I forbindelse med koncerter er der ingen fast aldersgrænse.
Train er blevet kendt for stor professionalisme og omhu. Alene indretning og lyd- og lysudstyr er af bedste kvalitet. Bl.a. derfor kan vi hvert år præsentere store udenlandske navne, som publikum ellers må tage til udlandet for at opleve.
Train modtager tilskud til koncerter og arrangementer fra Kunstrådet.

TRAIN er også en natklub, hvor det ligeledes er vigtigt, at der spilles kvalitetsmusik.
Musikken afspejler det publikum, vi ønsker på natklubben. Vi er kendt som et sted, hvor mennesker er glade og glade for at komme; og det siger sig selv, at Trains medarbejdere er venlige og behandler alle gæster med smil og respekt.

TRAIN bruges også til andre arrangementer, når det ikke bruges til koncert eller natklub. Mange virksomheder er glade for, at afholde præsentationer, julefrokoster og andre events her.

TRAINS mål er fortsat, at kunne tilbyde publikum unikke koncertoplevelser og sjove stunder på natklubben.

Aldersbegrænsninger på Train koncert, Train natklub og Kupé.

Train Natklub:
Aldersgrænsen på natklubben er min. 21 år på fredage og 23 år på lørdage.
(Aldersgrænsen gælder også for koncertgæster )

Train Koncert:
Der er ingen øvre/nedre aldersgrænse på Train koncerter.
(Aldersgrænsen for natklub gælder dog når denne åbner eller ved specialarrangementer)

Kupé:
Aldersgrænsen på Kupé er min. 21 år på både fredage og lørdage.
(Der kan dog forekomme undtagelser ved specialarrangementer)